Finaledagen på Heartland triller lige så stille afsted. Solen bager, og stemningen er lidt mat, som den ofte er på den sidste dag på en festival. På campingpladsen pakkes teltet ned, og de lange køer til badet trækker tænder ud.
Egeskov Slotspark er smuk, hyggelig og frem for alt leveringsdygtig i skygge og masser af chillout moments. Dag to på Heartland er stegende hed. Blæsten er som sunket i jorden, og solen har lagt sin bagende hånd på folket. Det er lige før det er for meget af det gode med næsten 30 grader.
Alle går vi rundt - som i vores egen lille have - drømmer om guld og grønne skove og den store kærlighed. Heartland er nu begyndt og grevens have er nu åben for musik, mad, kunst og rosé i stride strømme de næste tre dage.
Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.
De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.
