Meningsfuld galskab med Enter Shikari i VEGA

Der er bands, og så er der Enter Shikari. Den engelske post-hardcore gruppe leverede mandag aften en spektakulær koncertoplevelse i Vega. 

Lad os tage det lynhurtigt. 

For det første havde Vega placeret briterne i Store Vega, men havde på grund af, hvad der må være et utroligt sløvt billetsalg, skaleret salen ned til noget der mindede om et lokalt værtshus. 

For det andet var lyden elendig, og den lød som noget, som faktisk kunne komme ud af det lokale værtshus højtalere fra dengang, at det var tilladt at ryge indenfor. 

For det tredje var der ingen sammenhæng mellem sangene, og det hele virkede som om, at man skulle tage nogle sange fra bagkataloget, kaste dem sammen og kalde det en tour. 

Men lige meget hvor meget man end drejer det, så gik Enter Shikaris maniske, men alligevel meningsfulde galskab hånd i hånd med Store Vega. De fik nemlig forvandlet det ikoniske spillested til deres helt egen øvelokale. 

Bandet indledte aftenen med ”(pls) set me on fire”, hvor forsanger Rou Reynolds trådte på scenen iført en blå t-shirt med skriften youth of today. Straks blev Vega indhyllet i post-hardcore energi og elektroniske toner. 

Selvom der var en del tekniske udfordringer undervejs, så fik de med ”Anything Can Happen In The Next Half Hour”, ”A Kiss for the Whole World x”og ”The Void Stares Back” vist, at de er et band af høj kvalitet. Deres energiske tilstedeværelse og et nøje synkroniseret lysshow fik den lille skare af cirka 500 gæster værdi for deres 305 kr. koncertbillet. 

Enter Shikari, Vega
Foto: Martin Kleisberg

Vi skulle gå amok

Vokalmæssigt svigtede Rou Reynolds gentagne gange, og særligt under ”Anaesthetist” og ”Arguing With Thermometers” var den rungende og sløv. Begge sange føltes malplaceret og brød den ellers hurtige rytme, men helt modsat var ”Bloodshot” en kulmination på den intense opbygning, som der langsomt blev bygget op under hele koncerten.

Flere sange har lige været på grænsen, men de kom aldrig helt ud over scenekanten, men det gjorde deres imponerende lysshow, som under hele koncertens varighed var måbende imponerende. Det virkede næsten som om, at der var brugt flere kræfter på lys end lyd. 

Koncerten sluttede med fire sange på syv minutter heriblandt ”Havoc B” og ”The Last Garrison”, men blev efterfulgt af to ekstranumre ”Live Outside” og ”{ The Dreamer’s Hotel }”. Selvom sangene viste bandets forskelligheder og muligheder for at også at spille roligt, så var det en utrolig mærkelig og uengageret måde at slutte en koncert på. Vi skulle gå amok, men i stedet stod vi stille.

Men hvordan bandet kan slippe af sted med IKKE at spille sangen ”THE GREAT UNKNOWN” fra deres 2020-plade ’Nothing is True & Everything is Possible” eller “Sorry You’re Not a Winner” er en kæmpe gåde. Sangen er et af bandets absolutte bedste, hvor musikken hårdhed møder det grænsesøgende pops sødme. 

Så kloge bliver vi nok aldrig på dem.

Enter Shikari, Vega
Foto: Martin Kleisberg

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her