Burna Boy – våd, men festlig oplevelse på Roskilde

Den nigerianske musiker Burna Boy leverede med sin unikke blanding af afrobeats, reggae og dancehall en energisk optræden på Roskilde Festival torsdag nat.

Dog satte regnen lidt en stopper for den fest, det kunne have været, og selvom Burna Boy kaldte regnen for ”a blessing”, så endte folk med at udvandre i hobevis.

Det var skideærgerligt, for der var ellers ikke en finger at sætte på Burna Boys musikalske evner og engagement. Han er en dygtig performer, hans stemme var stærk, og han havde ingen problemer med at synge live og levere sine numre med overbevisning. Sceneshowet var visuelt imponerende med et imponerende lys- og visuelt design. Det tilføjede bestemt en ekstra dimension til oplevelsen og skabte en god atmosfære. Han formåede at skabe en festlig stemning, som smittede af på de fleste, der havde valgt at trodse regnen og møde op og rent faktisk blev til koncerten.

Burna Boy, Roskilde Festival, RF23
Foto: Lasse Lagoni

Udfordret af vejret

Burna Boys setliste var en blanding af hans største hits og nye sange, der viste hans kunstneriske udvikling og musikalske bredde. Publikum blev behandlet med velkendte sange som “Last Last”, “On the Low” og “Alone”, men det var som om, at folk ikke rigtig havde energien til at synge med. Han prøvede ihærdigt at få os til at føle os som en del af showet, men det var som om, at det aldrig rigtig lykkedes.

Hans musikalske talent, sceneshow og budskab kunne have gjort ham til en af festivalens højdepunkter, men vejret satte en kæmpe kæp i hjulet.

Se Lasse Lagonis flotte billeder fra koncerten her

Burna Boy, Roskilde Festival, RF23
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...

En lavmeldt, men fortrolig stemning med Guldimund

Sådan kunne stemningen snildt beskrives, da man trådte ind...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her