Magiske Maggie Rogers blæste VEGA omkuld

AF: Niels Nedergaard

Maggie Rogers og VEGA gik hånd i hånd og skabte rammerne om en både intim og festlig koncert, hvor den musikalske oplevelse var en fryd for ørerne. 

Sidste gang Maggie Rogers gæstede Danmark åbnede hun Roskilde Festival i 2019 med et sandt brag – og man må i den grad sige, at Maggie Rogers søndag aften levede op til forventningerne også denne gang. På en autentisk måde gjorde den 29-årige amerikanske sangskriver og producer sin entré i VEGA med nummeret “Overdrive”. 

Ikke noget med at forsøge på at være noget, hun ikke var – tværtimod. Maggie Rogers var sig selv og ejede VEGA fra første sekund med sine farverige dansetrin og sprøde sangstemme, så man ikke var i tvivl om, hvilken genre hendes musik tilhører. Nemlig den poppede del med et tvist af “Folk, Dance og Indie pop.”

Man kunne virkelig mærke den amerikanske stjerne. Både, når hun spillede op til fest og farver, men også når hun ramte de mere dybe segmenter i hendes musik. 

Artiklen fortsætter under billedet

Maggie Rogers (US), VEGA
Foto: Martin Kleisberg

Der blev også plads til fællessang, da Maggie Rogers inviterede publikum til at skråle med på nummeret “Alaska.” Det var nok en god idé, så koncerten ikke kun gik op i lækre dansetrin og fest. Det gav noget ekstra til oplevelsen af at være i VEGA og sikrede, at det ikke blev for ensformigt, som det til tider godt kunne blive. 

I samme stil fortsatte Maggie Rogers, så vi fik den dybe side af den amerikanske sanger at se. Hun tog selv initiativet og greb fat i guitaren og akustisk begyndte at synge “Shatter”, som fik publikum til at blive rørt. Det samme skete nogle numre senere, da Maggie Rogers spillede “Fallingwater”. Et nummer, der både var dans og fællessang til. 

Hvis man skal kritisere Maggie Rogers en smule, så manglede der noget overraskende. Jeg savnede momenter, hvor publikum ikke anede, hvad den amerikanske stjerne ville finde på. Med andre ord. Maggie Rogers gjorde det, hun er dygtig til, men der manglede noget, hvor man var ved at vælte bagover stolen. 

Der er ingen tvivl om, at Maggie Rogers beviste, hvorfor hun er en af de mest fremadstormende sangdronninger i USA i øjeblikket.

Sikke en vokal. Den er værd at opleve til en koncert, og jeg gør det gerne igen.

Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige her!

Maggie Rogers (US), VEGA
Foto: Martin Kleisberg

 

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her