Koncerten med SKYND var en absurd, men samtidig utrolig tiltrækkende oplevelse, hvor man i én time blev endnu mere opslugt
Forestil dig, at du sidder i stuen foran fjernsynet og har indstillet kanalen på en af Danmarks nyhedskanaler omkring klokken 19:30.
Den første nyhed handler om seriemorderen Richard Ramirez, den anden nyhed handler om Michelle Carter, der pressede sin kæreste til at begå selvmord og den tredje nyhed handler om Armin Meiwes, også kendt under aliasset ’Kannibalen fra Rotenburg’ der skar penissen af sit offer, forsøgte at spise den og efterfølgende dræbte ham.
Når nyhederne er slut, så sidder du i sofaen og klapper. Det lyder måske absurd, men ikke desto mindre var det lige netop dén følelse, der var at spore foran Pandæmonium fredag aften, da SKYND efter en time har guidet Copenhell gennem den menneskelige sjæls skumle afgrund, hvor grænsen for deres menneskelighed er nået.
Med sange som ”Robert Hansen”, ”Bianca Davis” og ”Columbine”, som baserer sig på foruroligende dødsfald og mord, blev man både rystet, men ligeledes tiltrukket af SKYNDs vanvittige vokal og teatralske måde at være på scenen på. Med en neongrøn hestehale, røde silke-lignende handsker og en stor, sort læderkrave blev man også under sange som ”John Wayne Gacy” blæst fuldstændig bagover af den tilstedeværelse bandet SKYND kom med.
Rystet, men tiltrukket
Der blev ikke sagt nogle ord ud over når forsangeren med en pæn, rolig og australsk accent sagde ”Thank You”. Men hver gang det lignede, at hun skulle til at sige noget mere, blev det afbrudt af fortællingen om endnu et mord.
SKYND spillede også “Tyler Hadley”, en eksplosiv sang til et virkeligt rædselsvækkende mord. Sangen er et sandt energibundt, med sin aggressive stil og tekster, der skærer igennem sjælen. Her viste bandet også deres EDM-lignende indspark, som giver sangene en ekstra dimension.
Hele koncerten med SKYND var én times langt øjeblik, hvor man blev fanget i deres magiske univers, og man kunne ikke undgå at blive suget ind i deres dystre og fængslende lydlandskab.
Det er dog noget mærkeligt over at stå og klappe efter en sang om Gary Heidnik, der kidnappede, torturerede og voldtog seks kvinder og holdt dem fanget i sin kælder.
Men jeg gør det gerne igen.
Vil du se flere billeder af SKYND, kan du klikke lige her!
