New Order spiller koncert i Royal Arena

Det legendariske britiske band New Order kommer til Danmark den 21. september 2023.

I dag tirsdag 11. april offentliggør New Order detaljerne omkring deres forestående UK og Europatour, med shows i København Royal Arena, Amsterdam Ziggo Dome, Paris Zénith, London O2, Dublin 3Arena, Glasgow OVO Hydro og Leeds First Direct Arena.

Disse nye datoer følger i kølvandet på en særdeles succesfuld række af shows i Nordamerika i marts måned, som inkluderede en optræden og en key-note talk med bandet på SXSW Festivalen.

Hvem er New Order?

Fra asken af ​​det legendariske band Joy Division sejrede New Order over tragedien og kom til at fremstå som et af de mest indflydelsesrige og anerkendte bands nogensinde.

Deres debut Movement (1981) blev overskygget af lyden af ​​Joy Division; fremadrettet kombinerede bandet post-punk med inspiration fra New Yorks klubscene, resultatet blev Power, Corruption & Lies (1983). I 1983 udkom også “Blue Monday”, som blev den bedst sælgende 12-tommer single gennem tiderne, og solgte over 3 millioner eksemplarer på verdensplan.

New Order udgav derefter albummene Low-Life (1985), Brotherhood (1986), Substance (1987) og Technique (1989). Mellem flere korte pauser og ændringer i line-up udkom Republic (1993), Get Ready (2001) og Waiting for the Sirens’ Call (2005).

New Order, Royal Arena
New Order, Royal Arena

Phil Cunningham sluttede sig til bandet i 2001, efterfulgt af Tom Chapman i 2011 som fuldendte det nuværende line-up sammen med grundlæggerne Bernard Sumner, Stephen Morris og Gillian Gilbert.

Bandet udgav deres anmelderroste tiende studiealbum Music Complete i 2015 med gæstevokal fra Iggy Pop, Brandon Flowers og Elly Jackson fra La Roux.

New Order, der aldrig hviler på tidligere bedrifter, fortsætter med at optræde live rundt om i verden, hvor de spiller nogle af de største shows i deres karriere til dato, som hovednavn på Manchesters Heaton Park og Londons O2 i 2021 og en amerikansk arenaturné med Pet Shop Boys i efteråret 2022.

Billetpriser: PL1 740,- / PLU (stå) 640,- / PL2 640,- / PL3 450 kr. + gebyr

Billetsalget starter fredag 14. april kl. 10.30 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Se også

Aldrig har K.B Hallen været omfavnet af så meget kærlighed og karisma

Stemningen har aldrig været mere rolig, men samtidig så...

Nu har det modne publikum fået øjnene op for Dopha

Torsdag den 25. april dannede Musikhuset Aarhus intime Lille...

En lavmeldt, men fortrolig stemning med Guldimund

Sådan kunne stemningen snildt beskrives, da man trådte ind...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her