Rammstein saboteret i Aarhus

Der skal meget til at ødelægge en god dag. Sådan en dag hvor alt bare går godt. Solen skinner på dig, vindretning er den rigtige og alt er bare perfekt. Du kender det.

Sådan en dag var onsdag, men da jeg ankom til Ceres Park Arena var alt det glemt.

Onsdag aften var solen nemlig den største skandale af alle. Da Rammstein gik på scenen i Aarhus, var klokken lidt i ni, og der skinnende solen stadigvæk ind på det propfyldte stadium. Det var lige før, at man skulle have taget solcreme på hjemmefra. 

Hvem fanden tænker, at en Rammstein koncert i dagslys er en god idé?

Det gjorde 40.000 (og tilsyneladende mig, siden jeg var til stede under koncerten), men en god idé var det langtfra. I et anstændigt forsøg forsøgte Rammstein at levere en koncert, men de Aarhusianske rammer saboterede de tyske koncert-mastodonter.

Anmeldelsen fortsætter under billedet.

Rammstein, Ceres Park, Århus
Foto: Sebastian Dammark

Ren publikumsdød

Efter et kæmpe fyrværkeribrag åbnede den stort anlagte koncert med sangene ”Armee der Tristen” og ”Zick Zack” der begge er fra bandets nyeste album Zeit. En efter en kom Paul Landers, Cristoph Schenider, Christian Lorenz, Richard Kruspe, Oliver Riedel og sidst Till Lindemann ind på scenen til tonerne af et tykt, tysk beat. 

Rammstein var endelig kommet – også selvom man ikke rigtig kunne se det. Deres ekstravagante sceneshow, der i øvrigt lignede noget fra et gammelt kraftværk i et industrikvarter, faldt til jorden under koncertens første ni sange.

Hverken meterhøje flammer under ”Mein Herz brennt” eller en brændende dukkevogn under ”Puppe” kunne få det stive publikum i gang. Musikken var fremragende, men det var publikum ikke.

Anmeldelsen fortsætter under billedet.

Rammstein, Ceres Park, Århus
Foto: Sebastian Dammark

En mørk dirigent

Det burde forbydes at holde koncerter, når man ikke har infrastrukturen til det. Det kunne ses ved NorthSide og onsdag ved Rammstein. Aarhus er bare ikke klar. 

Lidt klar blev de dog under sangen ”Deutschland” fra 2019-albummet Rammstein, som var en musikalsk magtdemonstration, hvor bandet virkelig viste, at selv tysk metal kan lyde smukt. 

Efter ti sange kunne man for alvor mærke Rammstein, og med ”Radio”, ”Mein Teil” og megahittet ”Du hast” var Till Lindemann dirigent. Han fik alle til at skrige med på sætningen ’Du, du hast, du hast mich”, og man kunne endelig mærke energien fra scenen, som efter en time endelig blev sluppet løs. 

Energien forblev høj under ”Sonne”, som under aftenens koncert blev fremført virkelig elegant. Nogle vil måske betragte Rammsteins show som værende vulgære, men lige hér, var det ganske passende.

Hvad der ikke er passende, er Rammstein i dagslys. Det burde forbydes at arrangere en koncert med et band, som er så afhængig af mørket, mens solen stadig er højt på himlen. Man burde have rykket koncerter tættere på august eller september, hvor mørket falder meget tidligere. 

Anmeldelsen fortsætter under billedet.

Rammstein, Ceres Park, Århus
Foto: Sebastian Dammark

En erigerede penis 

Efter en lang pause kom bandet tilbage på det man i fagsprog kalder b-scenen. En scene, som er væk fra hovedscenen, og ofte blandt publikum. Her blev en klaver-version af ”Engel” fremført ganske nydelig, og man fik lyst til at høre mere af det stille Rammstein. Men det var der ikke tid til.

Efter at være blevet fragtet på gummibåde af publikum blev ”Ausländer” og ”Pussy” spillet. Under sidstnævnte sang stod Till Lindemann bag noget, der lignede en erigerede penis, men var i virkeligheden en konfettikanon, og med et kæmpe brøl begyndte kanonen af skyde noget skumlignende ud over publikum forlod bandet igen scenen. 

Få minutter efter kom Rammstein tilbage til på scenen til tonerne af ”Rammstein” fra 1995-albummet ”Herzeleid”.  Med påfugle-vinger forklædt som flammer og mørket, som omsider havde lagt sig nok til, at sceneshowet virkelig bragede igennem, var det hér, at koncerten nåede sit højdepunkt. Omsider kunne man mærke Rammstein på den måde, som de skal mærkes på. I mørket.

Koncerten sluttede med sangen ”Adieu”, som på dansk betyder farvel, men et stort farvel blev det ikke. Selvom deres pyroteknik og sceneshow ikke fejler noget, så var sangen ikke den store publikumsbasker. 

Kort fortalt:

Koncerten med tyske Rammstein onsdag aften i Ceres Arena blev saboteret af noget så banalt som solen. Da koncerten sluttede, skulle den have begyndt. Rammsteins musik er forrygende, men den mørke, tyske atmosfære der er omkring bandet forsvinder,  når det er lyst. 

Till Lindemann må have tænkt sig, da han gik på scenen i dagslys. 

Stakkels Rammstein.

Vil du se flere billeder af Rammstein koncerten i Aarhus, kan du klikke lige HER!

Rammstein, Ceres Park, Århus
Foto: Sebastian Dammark

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her