Slår man ordet “statisk” op i ordbogen, så fremstår den odenseanske duos navn næsten ironisk. For der er ikke meget stilstand over dem og det de præsenterer – og deres tilhørsforhold gør åbningen af Tinderbox til et noget nært poetisk match.
Klokken 13:59 kunne kampråb høres bag Teltscenen, og minuttet efter trådte de på scenen til den velkendte lyd lavet af en synthesizer, der løber som en rød tråd i deres lydunivers.
Til tonerne af “Ingen Vej Udenom” startede de koncerten, og indtog scenen, som om de havde stået der hundrede gange før. Til trods for at mange var troppet op for at høre årets første kunstner gå på scenen i Tusindårsskoven, så formåede de at ramme ud over teltdugen med deres energi.
Anmeldelsen fortsætter under billedet.
Velkommen hjem
Igennem koncerten gjorde bandet meget ud af, at kommunikere med publikum og de var taknemmelige for den energi, som de mødte fra festivalgæsterne.
Der var ingen tvivl om, at det var helt specielt at spille på hjemmebane, med både venner og forældre blandt publikum, hvor glæden kom frem som store smil.
Scenen var deres legeplads, og selvom deres seutup ikke fyldte meget, så virkede scenen aldrig tom med deres tilstedeværelse. Der ikke var ingen nervøsitet at spore, og Mathias Ranch Skov brugte hele scenen imens han dansede rundt og sang.
Dog ville mindre dans nok gøre vokalen stærkere. Den forsvandt til tider og blev for utydeligt, som det var tilfældet ved “Lever Drømme”. Balancen mellem vokal, instrumenter og synthezier kan hurtig blive mudret, og det er en linedans, der skal tilpasses fra studieoptagelser til liveoptrædner.
Anmeldelsen fortsætter under billedet.
Nyt album på vej
Med en EP fra 2021 og den kun knap to uger gamle single “Lys gennem alt” i ryggen, var det ikke til hverken overraskelse eller skuffelse, at man blev præsenteret for nyt musik. Fire numre fra det kommende album blev præsenteret, og især sangene “Lige Ind i Solen” og “Lykkelig” giver en idé om, at vi bliver mødt af mere af den elektrisk rockede popsynth flow, som de tidligere udgivelser har lagt sig op af.
Og det efterlader os med spørgsmålet om, hvornår kan vi forvente albummet?
End ikke en sprunget guitarstreng under “Lys Gennem Alt” kunne slå August Kulmann og koncerten ud af kurs. Med en hurtig tilpasning gled de bagefter over i “Staten”, hvor Mathias’ stemme kunne høres klart uden for meget backvocal.
Den roligere sang lagde en god ramme for hans rå stemme, hvor man blev mindet om, at det ikke kun er i lyrikken, der sker en fortælling. Bag virvaret af elektroniske rytmer og ungdommelige strofer gemte der sig dybere budskaber, der ikke lade sig tøjle – og som kommer til sin ret live.
Er man ikke til synthesizer og det genrebrydende lydunivers som Statisk præsenterer, så bør man overveje at udvide sin smag – for man kommer med garanti til at høre meget mere til dem i fremtiden. Heldigvis.
