D-A-D gik amok på Copenhell

Sammen danner Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne rock-gruppen D-A-D, som har hærget den danske rockscene i 40 år, og fredag aften gik det ud over Copenhell. 

Her spillede de en koncert, hvor energien var høj, gennemslagskraften stor og musikken var bedst, når det gik vildt for sig.

Der var noget helt særligt over aftenens D-A-D koncert. For første gang i bandets, men også Copenhells historie, har publikum skulle bestemme, hvilke 16 sange fra D-A-Ds massive bagkatalog der skulle spilles til fredagens koncert på Helviti-scenen og dermed udgøre sætlisten. 

Koncerten startede med ”Isn’t That WIld” fra 1987 albummet Draws a Circle hurtig efterfulgt af ”Rim of Hell” fra 1989 albummet No Fuel Left for the Pilgrims. Til at starte med lød bandet voldsomt, og højtalerne på Helviti-scenen havde svært ved at følge med. Jesper Binzers sprøde vokal udeblev, og det var først ved ”Marlboro Man” fra 1986-albummet Call of the Wild, at lyden kom under kontrol. 

De ældre D-A-D sange var omdrejningspunktet for hele koncerten. Bortsat fra ”A Prayer for the Lord” fra 2019 var alle sange, som bandet spillede undervejs, ikke yngre end 2000. Folk ville høre det gode, gamle D-A-D musik. Det forstår man godt.

Anmeldelsen fortsætter under billedet

D-A-D spiller på Copenhell. Fotograferet af Helle Arensbak

Crowdsurfring til en ballade

D-A-D er et adrenalinbrusende actionrock band. De spiller farrock, når det er bedst, og bedst var det under ”Helpyourselfish” og ”Laugh ’n’ a 1/2”. Her var bandet fyldt med energi, og de fik publikum til at gå amok med fællessang, fadølskast – endda crowdsurfing. Og ja, ”Laugn ’n’ a 1/2” vil man nok betragte som en ballade. Og ja, der var crowdsurfing.

Der er nogle sange, som man altid kan være sikker på at D-A-D spiller. Noget andet man også være sikker på, er at Laust Sonne skal slå nogle trommer ihjel. Det fik han så sandelig også gjort fredag aften. Placeret i en lille tivolikarrusel, fik han ture, som selv de mindste  børn ville være misundelig over. 

Jo længere ind i sætlisten man kan, jo flere hits kom der – og jo vildere blev det. 

I en lang afslutningsseance spillede bandet ”Bad Craziness” (som ifølge Jesper Bizner blev nummer et i afstemningen), ”Sleeping My Day Away” og ”It’s After Dark”. Med fyrværkeri fra Stig Pedersens hjelm, massive flammer fra scenens sider og en energi så voldsom, at man næsten frygtede, at publikum aldrig ville falde ned igen, var turen med D-A-D slut. 

D-A-D stod øverst på plakaten for fredag, og at stå på samme scene, og dermed på linje med Metallica, Judas Pries og Kiss må have været en urealistisk oplevelse.

Koncerten med D-A-D fredag aften/nat på Copenhell, vil være en koncert, som man med stolthed ser tilbage på. D-A-D spillede som gjaldt det deres liv, og når man tænker på, at de i 40 år har spillet rockmusik i Danmark (og også andre lande), så er man glad for, at der ingen udsiger er til, at bandet går på pension.

Vil du se flere billeder fra D-A-D koncerten, så kan du klikke lige HER!

DAD @ Copenhell 2022

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her