The Cure lukkede og slukkede Orange scene på Roskilde Festival med hitparade. Først skulle vi dog igennem musik for kendere i den bidende kulde.
Kl. 23.00 sharp træder The Cure ind på scenen med Robert Smith i front. Der er ok fyldt foran Orange Scene, på trods af tjansen som lukkenavn på en dag, der har været præget af blæst og regn. Bandet er nærmest en institution i sig selv og de eftertragtede pladser i den forreste er da også hurtigt røget hurtigt til de mange die hard fans.
For koldt – for ukendt
Koncerten sættes igang til Shake Dog Shake fra The Top. Hvad der følger er en række af numre der i høj grad appellerer til kendere af The Cures massive bagkatalog. Det skal der selvfølgelig også være plads til. I det her tilfælde er der dog tale om en afslutningskoncert på Roskilde Festivals ikoniske hovedscene, i bidende vind, og det virker som om en stor del af publikum kapitulerer og smutter. Vinden betyder også at lyden undervejs bliver kastet lidt rundt, men det er jo næsten ikke til at styre. Det er mere en konstatering af en ærgerlig omstændighed end en klage.
Smith og band spiller super fedt og der skrues gradvist op for intensiteten i koncerten, også understøttet af lysshowet. Teksterne fejler bestemt heller ikke noget. Men der er tale om et lidt indadvendt band, der stort set ikke siger et pip til publikum. Ligesom Smiths make-up og tøjvalg er der tale om mere mørke sange, end hvad der plejer at være til en afslutningen af Roskilde.
Endelig et klimaks
Det er først i de 7 ekstranumre at der endelig bliver lukket op for hitparaden med fx. Lullaby, Friday I’m in love og Boys don’t cry. Her vågner publikummet foran Orange op og det virker til at de endelig får det de kom for. Det ender i en omgang fællessang og hoppedans foran den Orange teltdug. Det er rent ud sagt pissefedt. Det er bare meget sent at der endelig kommer gang i den.
Dårligt tidspunkt
Måske man skulle have overvejet at lade Robyn og The Cure bytte plads. Det var nemlig lidt af en prøvelse for Roskilde Festivals gæster at holde sig i live til den lange og sene koncert på festivalens allersidste aften. På den positive side spillede de ikke et 3 timer langt set, som de ellers har haft for vane for tidligere på turen. Ikke fordi det var dårligt, men fordi at så er jeg ikke sikker på at der havde været meget publikum tilbage.
Alt i alt en utrolig velspillet koncert med de fleste af de numre vi alle var kommet for at skråle med på. Dog også med en meget stor og lidt sløv del, der caterede mest til de nørdede.
