First Aid Kit – Jollemusik i Vega

De svenske Stockholm-søstre Klara og Johanna Söderberg har under kunstnernavnet First Aid Kit siden deres debut for over 10 år siden turneret land og rige rundt. Søndag aften var turen således kommet til Store Vega i København, hvor der var meldt totalt udsolgt.

Normalvis er countrymusik ikke det, man forbinder med to svenske sangerinder, men søskende-duoen fik søndag aften forvandlet Vega til en kæmpe country-klub. Desværre var country-klubben fyldt med kedsommelige sange, forstenede gæster og et hovednavn, der virkede tørrere end Sanne Salomonsens hår.

De svenske kvinder fik deres debut ved at lægge et cover af Fleet Foxes’ ”Tiger Mountain Peasant Song” på YouTube. Efterfølgende gik det stærkt for de to kvinder, og deres første EP Drunken Tree udkom i 2008 efterfulgt af debutalbummet The Big Black & The Blue i 2010. De to kvinder har således over 10 års erfaring.

Tilsyneladende kunne First Aid Kit ikke prale af deres erfaring, og country-klubbens første minutter med sange som ”Rebel Heart”, ”King of the World” og ”Stay Gold” blev mudret, og hovedpersonerne selv? Ja, de virkede lige så usikre som DMIs vejrprognoser.

Skude eller jolle?

Selvom de første minutter var skandaløse, var Frist Aid Kits sceneshow værd at nævne. Det var enkelt med forgrund, mellemgrund og baggrund. Dog var baggrunden et slidt, sort bagtæppe der blev belyst af en projektører fra bagerst i salen. Her burde man muligvis have brugt de ekstra kroner på en skærm, så motiverne var tydelige.

Selvom countrymusik ikke er i høj kurs for tiden, så formåede First Aid Kit at lave den synkende skude om til en jolle. Jollen sejlede især rigtig godt ved ”The Lion’s Roar” og ”You Are the Problem Here”. Sidstnævnte blev fremført som en cocktail mellem rock og country, hvor de samtidig strålede af girlpower.

Udover Klara og Johanna Söderberg, så klarede bandet bag dem sig fænomenalt fra start til slut. De formåede at lave de mest magiske overgange samtidig med at holde det i country-genren. Desværre blev efterfølgende ”To Live a Life” og ”Ruins” fremført fantasiløst uden særlig meget substans.

Uden substans

Substansen kom dog hurtigt tilbage under hittet ”Emmylou”, hvor Vega for alvor blev levende, og søskendeparret lyste af selvsikkerhed og glæde. Desværre forsvandt deres momentum, da der efter ”Nothing Has to Be True” var tid til den koncert-traditionelle pause inden ekstranumrene.

Efter en kort pause kom søskendeparret tilbage og spillede ”Hem of Her Dress” og ”Revolution”, hvorefter der kom en kort pause igen. ”My Silver Lining” blev aftens sidste nummer, og der blev for første gang spillet med stor drivkraft fra start til slut. Endelig kunne energien og lysten til at spille mærkes i hele salen. Det var også på tide.

First Aid Kit spillede søndag aften en koncert, som man ønskede startede in media res. De formåede til dels at spille Vega op, men det blev aldrig helt nok. Men det var tæt på, og det skal de også have ros for.

First Aid Kit, Store Vega
Foto: Daniel Nielsen

Har du lyst, så kan du se Daniel Nielsens billeder lige HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her