Oh Wonder – Søvndyssende duo

Den britiske indietronica-duo Oh Wonder gæstede mandag aften Store Vega i København, og selvom de havde massere af charme, så var koncerten søvndyssende.

Oh Wonder er med to albums bag sig godt i gang med at etablere sig på den internationale musikscene. Med over 11 millioner månedlige lyttere på Spotify og to verdensturneer, så kan man roligt sige, at de er ved at få fodfæste – men desværre var deres fodfæste ikke skridsikkert i Vega, og i aftes gled de.

Aftens første sang var ”Dazzle” fra duoens debutalbum, Oh Wonder, som blev efterfulgt af ”Without You” fra samme album. Og allerede her kunne Josephine Vander Gucht og Anthony West, som er menneskene bag Oh Wonder, se, at deres musik var søvndyssende. Publikum viste nemlig ingen interesse for aftenens hovedpersoner det første kvarter af koncerten. Og man forstår godt hvorfor.

Duoen stod bag hver deres instrument og kiggede primært ned på instrumentet, mens deres minimalistiske, men flotte, sceneshow spillede sig ud bag dem. Dette indebar to store bogstaver udformet som et O og et W, og stativer ude i siderne af scenen for at skabe en elektroniske følelse. Netop den følelse blev skabt under hele koncerten, da stativerne skiftede farve og blinkede i takt til musikken.

Charme, selvtillid og kedsomhed

Bandet har dog en masse charme over sig. Bag hver sit instrument stod de og hoppede og dansede som børn i en bland-selv-slikbutik. Det var meget sødt, og publikum vågnede lidt mere op, da Anthony West hoppede op ved siden af trommeslageren og fjollede rundt.

Selvtilliden fejlede heller ikke noget, da duoen snakkede om deres koncert i Lille Vega i 2015. Da de besøgte Danmark sidst, var de inde at se Store Vega, hvor de i den forbindelse undrede sig over, at nogle kunne sælge stedet ud – men det gjorde de ifølge dem selv.. Et hurtig kig på Vegas hjemmeside afslørede dog, at de ikke havde fået solgt nok til at få “Få billetter”-skiltet frem på siden. Så helt fyldt var der dog ikke.

Deres sceneshow var som nævnt tidligere rigtig flot, men det blev også hurtig for meget. Igennem to sange blinkede lyset på bogstaverne så kraftigt, at man var nødsaget til at kigge væk størstedelen af sangene for at undgå skader. Om dette var planlagt, så de havde alles opmærksomhed på sangen ”Landslide”, vides ikke, men det er et kvalificeret bud.

Et lille lyspunkt

Oh Wonder skal dog have ros for deres hurtighed. Efter 30 minutter var der blevet spillet seks sange, og den syvende i rækken var hittet “High On Humans”, hvor lysshowet, energien og publikum for første gang kulminerede i noget, som var brugbart. Efter dette viste duoen, at de rent faktisk kunne synge uden den helt store hjælp, ved “Midnight Moon”, der blev fremført a cappella.

Lyspunktet blev ved med at skinne under “Lose It”, hvor selv publikum dansede, og så ud somom, de havde en god aften. Det hele blev dog lidt fladt igen. da “Overgrown” blev spillet. Endnu engang stod de to bare bag ved hver deres instrument og kiggede ned.

Dem, som havde købt en billet til aftenens koncert, var ikke hvem som helst. De var hardcore Oh Wonder-fans, som virkelig elsker duoen og deres menneske bag – og det er nemt at forstå hvorfor. De virker som to personer, som er utrolig jordnære. Da Vega sang med på “All We Do”, var det nemt at se smilet på hovedpersonerne, som virkelig nød øjeblikket.

En værdig afslutning

Oh Wonder spiller indie og elektronisk musik – og hvis du ikke er bekendt med dem, men kender til sangere som Jack Garratt og James Blake, så er Oh Wonder med 99 % garanti noget for dig. Forskellen på dem er, at Oh Wonder leger med et pop-element i deres musik.

Under sangen “Heart Strings” blev Oh Wonder gæstet af en mand med en saxofon på scenen, og for første gang var der et overraskende øjeblik. Det var fedt, at sangen blev piftet op med saxofon, og når de samtidig dedikerede sangen til den nyligt forlovede Prins Harry, så kunne det jo næsten ikke blive mere sødt.

Selvom Oh Wonder var søvndryssende og til tider kedelige, så havde de noget virkelig elegant over sig. De formåde alligevel at danne rammerne for en koncert, hvor sangene måske ikke var de bedste, men energien og lysten var der – både fra bandets side, men også fra publikum. Efter en kort pause efter sangen “Technicolour Beat”, kom duoen tilbage på scenen for at spille “Ultralife” og deres mest streamede sang, “Drive”. Sidstnævnte fik selv det siddende publikum til at rejse sig og danse med.

Oh Wonder spillede en søvndyssende, men elegant koncert i Store Vega. Man kan mærke på dem, at de er glade for det, de laver, og publikummet i København kom efter det til sidst.

Oh Wonder, VEGA
Foto: Martin Kleisberg

En koncert uden fotograf er ikke en rigtig koncert, så jeg tog Martin Kleisberg med. Du kan se hans billeder HER.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her