Sort Sol vinder ærespris: Vi henvender os ikke til de unge

Af de tolv statuetter, der uddeles til Danish Music Awards 2017, står en som værende den mest prestigefyldte: Æresprisen. Lørdag aften kunne rockbandet Sort Sol tage denne statuette med hjem.

Efter fine ord af den danske dj Anders Trentemøller og filminstruktør Ole Bornedal, kunne Sort Sol se sig hædret af sangerinderne Katinka, Mette Lindberg og Medina, hvorefter Caroline Henderson stod for selve overrækkelsen.

“De er et kollektiv båret af stærke individuelle kræfter. De har oplevet opture, nedture, turbulens og stilstand sammen, men først og fremmest har de givet os millioner af minder gennem deres musik. Det må de gerne blive ved med, for når de har trukket sig fra scenen, har vi manglet dem,” sagde Caroline Hendersen.

“Man siger, at de største stjerner brænder hurtigst op, men det er langt fra sandheden, når vi taler om det band, vi hylder i aften med Danish Music Awards Ærespris 2017,” fortsatte hun.

Anklager om aldersfascisme

Netop sangerinden Medina har oplevet at stå til skue for en del kritik, da hun i 2016 blev tildelt selvsamme ærespris.

Begrebet “aldersfascisme” dukkede op flere steder. Også da musikeren Mads Langer i januar kritiserede showets arrangører for at være snævertsynede i forhold til nominerede musikere.

“Han (Mads Langer, red.) havde da absolut en pointe, og jeg forstår også godt, hvad han mener,” sagde Lars Top-Galia, der er guitarist i Sort Sol, på lørdagens røde løber og fortsatte:

“Så jeg synes, det var bravt gjort af ham.”

Lars Top-Galia uddybede, at bandet godt er klar over, at deres lyd ikke henvender sig til den ungdom, som fejrer mange af de andre musikere til Danish Music Awards.

“Vi har været unge,” fortalte han med et lille træk på smilebåndet.

Alligevel kan han godt se, at bandets første album i 14 år, der udkom i maj, “Stor Langsom Stjerne”, måske har en appel til de yngre generationer.

“Der er en hård elektronisk tilgang til den her plade, så det kan godt være, den appellerer mere til noget mere ungt. Jeg tror, det gode er, at vi faktisk appllerer bredt. Det er en hel særlig situation,” sagde Lars Top-Galia på den røde løber.

Lørdag aften var Sort Sol også nomineret i kategorien “Årets udgivelse”, hvor de måtte se sig slået af Gilli.

Danish Music Awards Ærespris gives hvert år til en artist eller et band, der har sat sit markante aftryk på dansk musik gennem en årrække, skriver arrangørerne IFPI og TV2.

Sort Sol kan i 2017 fejre sit 40-års jubilæum med æresprisen, der er bandets ellevte Danish Music Awards-statuette.

DMA 2017, DMA, Danish Music Awards, Danish Music Awards 2017, Sort Sol
Foto: Lasse Lagoni

Se alle Lasses billeder fra både den røde løber og showet lige HER.

Se også

Culture Club lukkede FOREVER: Farverigt, festligt og fuldkommen forvirrende

Med sin ikoniske høje hat, sit regnbuefarvede ansigt og...

They got the look! Roxettes popmaskine kører stadig på højtryk

Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads,...

Funkmestrene Level 42 kæmpede med svingende energi på FOREVER

Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i...

Robbie Williams i Parken var cringe, meta og kaotisk charmerende

Det var en veloplagt Robbie Williams, som spillede op til fest i Parken torsdag aften, og festligt, dét blev det. Med en udstråling få kan matche havde Robbie Williams publikum i hans hule hånd igennem aftenens parade af hit sange, men flere lange indslag med snak og jokes blev frustrerende.  

10cc var i deres absolutte topform lørdag eftermiddag i Viborg

Der var ingen hastværk over koncerten med 10cc lørdag...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her