6   +   3   =  

Det visuelle var i højsædet, da Kent gæstede Forum søndag aften, og det var først i anden halvdel af settet, at det musikalske nåede op på samme niveau. Men da de to elementer endeligt forenede sig, endte koncerten med at blive et værdigt farvel til ét af de største skandinaviske rockbands.

Med en lang karriere på over 26 år og med 12 albums og utallige turnéer bag sig, er Kent et band af international kaliber, og det bliver slået fast i samme øjeblik, bandet træder ind på den store scene i Forum til deres definitivt sidste koncert på dansk jord. Bandet stopper efter den nuværende afskedsturné, og det blå lys, som bandet bades i på den store scene, virker passende melankolsk til aftenens danske afskedskoncert.

Hypnotiseret af det visuelle

Det blå lys, der er gennemgående for det meste af aftenens koncert kombineres med kæmpemæssige bagskærme, der viser bjergtagende visuals af bølger, sne, heste mm. Det er sceneshow i verdensklasse og et visuelt udstyrsstykke, publikum bliver vidne til i aften. Det visuelle udtryk er vanvittigt flot men også meget dominerende.  Under det meste af koncerten er bandet således omkranset af mørke – kun oplyst af det blå lys, så de flotte visuals træder tydeligt frem, og det gør, at bandet træder i baggrunden og kommer til at fremstå anonymt. Det er kun undtagelsesvis, at forsanger Joakim Berg bliver oplyst, og det sker som regel kun de få gange, hvor han taler til publikum. Og det er ærgerligt. For det gør, at jeg i hvert fald tager mig selv i nogle gange at blive hypnotiseret mere af de fantastiske visuals end af selve musikken. Og det er ærgerligt, når bandet har et bagkatalog af fremragende sange.

Musikalsk vinderkombination

Musikalsk er koncerten en anelse længe om at komme i gang. For selvom bandet er yderst velspillende, og det altid er en fornøjelse at høre Joakim Bergs stemme kombineret med de tre korpiger, der synger af fuld hals, så går der over en halv time før første højdepunkt kommer for mig. Det sker, når bandet spiller sangen Hjärta fra albummet Röd. Her kommer der noget af det, som Kent er så dygtige til: de repetitive og nærmest trancefremkaldende melodier, hvor man som lytter bare lader sig flyde med og helt ind i musikken.

Og heldigvis går koncerten kun fremad herfra, og midtvejs rammer det musikalske niveau de samme højder som det visuelle. Sangen Egoist, der viser Kents øre for de fængende omkvæd, sætter for alvor gang i fællessangen i Forum, noget der går igen lidt senere i koncerten, hvor aftenens bedste musikalske kombi bestående af klassikerne Ingenting og Kärleken vänter bliver spillet. Kombinationen af disse to sange, får for alvor folk i ekstase, og giver koncerten et tiltrængt løft, så folk begynder at danse.

Aftenen slutter af med Mannen i den vita hattan, der som et rekviem messende proklamerer, at “Vi ska alla en gång dö”, og med ekstranummeret Sista sången, er det definitivt slut med Kent i aften og for altid.

Kent, Forum

Foto: Thomas Rasmussen

Se alle de flotte billeder fra koncerten HER.