L.O.C. udgiver ny musik i dag

Efter halvandet års stilhed har rapperen Liam O’Connor nu ny musik oppe i ærmet.

Ifølge L.O.C.’s officielle Facebook-side er der premiere på et nyt nummer ved navn ‘Ti Fod Høj’ i Lågsus på P3 i dag klokken tolv.

Nummeret bliver udgivet forud for aftenens koncert i Aarhus.

Selvom det for mange kan komme som dagens overraskelse, så har flere tegn indikeret, at noget ville blive udgivet i dag.

Det har aldrig været stilen hos den aarhusianske, 37-årige rapper, at gøre tingene på den normale facon. De seneste mange udgivelser er på en eller anden måde blevet leveret på en særlig måde. Vi så det med Prestige, Paranoia, Persona-pladerne, hvor den ene blev udgivet gratis i samarbejde med TDC, mens overskuddet fra den anden gik til Røde Kors.

Og når nu, han spiller sin første koncert siden Smukfest sidste år – også endda i sin hjemby, så ville det være underligt, hvis det blot blev en omgang Greatest Hits.

Desuden afslørede han også lidt på Snapchat i nat.

Screenshot_20160825-073914Måske lægger vi for meget i det, men dette snap fra i nat kunne lige så godt have lydt “Imorgen koncert!!”. Musik er udgivelser, hvis du spørger os.

Også Facebook sladrede om, at noget var i gære.

Indtil her til morgen var coverbillede og profilbillede på den officielle L.O.C.-side sorte. Ingen motiv, bare sort. Her til morgen blev begge dele opdateret med et billede af Liam, der står ved en talerstol med bogstaverne SGMD – forkortelse af navnet på hans pladeselskab SelvGjortMillionærDrøm – på.

Screenshot_20160825-083328

 

Se også

Nile Rodgers & CHIC leverede funky hitparade på FOREVER

Når musikhistorien selv står på scenen, skal der noget...

The Cardigans vaklede, men fandt fandenivoldskheden frem til sidst

Der er noget dragende ved The Cardigans’ evne til...

Et sagnomspundet band i frit fald: The Cult på Copenhell

Det er næsten umuligt at nævne britiske The Cult...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her