Moses: “Andreas” – Lidt for ensformigt i længden

Moses: ”Andreas” går foråret i møde med en ny EP samt koncerter på bl.a. årets SPOT Festival i Århus. Duo’ens kommende EP med titlen ”Bærer Vi Hinanden” følger op på deres succesfulde debut-EP ”Tryghed Er Støj”, som udkom i september sidste år.

Duoen fik med førstesinglen ”Juveler”, fra forrige EP-udgivelse, bidt sig godt fast i folks musikalske bevidsthed, godt hjulpet på vej af airplay på P3, samt flotte anmeldelser og pæne ord med på vejen. Du kan bla. læse Poplish’s anmeldelse af debut-ep’en her.

Nu er duoen fra Odense så klar med en helt ny udgivelse, bestående af seks sange samt en særlig sammmenbinding af disse 6 sange, på en longplay version (hele EP’en som ét track). Første-singlen ‘Overvældende Menneske’, som er ude nu, byder på en duét med den unge R&B pop-sangerinde Ericka Jane, der ligesom Moses: ”Andreas” også debuterede i 2015.

Generelt rammer duo’en en bred spændvidde med denne EP. Fra den dystert klingende ‘Morgenfrost’ der er feat. rapperen Jooks, til skivens mere uptempo-skæring ‘Op Op Op’ – Sidstnævnte er i øvrigt undertegnedes favorit på EP’en.
Sangen ‘Op Op Op’ kommer som sang nr. 4 på ep’en og den er vitterligt et friskt opløftende pust, da sang 1-3 er ret ens i både opbygning og BPM (Beats per minut).
Sangen ‘Min Her’ er også en rigtig fin popmelodi, meget enkel opbygning, men en rigtig god, sød og fin sang.

Overordnet er der mange ligheder mellem duoens første EP’udgivelse og den netop udgivede ep; ‘Bærer Vi Hinanden’, men personligt synes jeg, at debut’en er noget bedre end denne udgivelse. Sangene og selve opbygningen af numrene bliver desværre lidt for ensformige og jeg har specifikt noteret mig, at trommerytmen på næsten alle tracks, er tangerende til at være ens – som om der er fundet en formel for, at dette underliggende trommespor er fedt, så det ligger vi som trommespor på hvert track og bygger på derfra.
Det er lidt ærgerligt, for duoen har masser talent, det beviste de på debut ep’en og ditto fra deres liveperformances.

Du kan indenfor de kommende dage opleve Moses: “Andreas” live, på disse spillesteder:
26. april – Ideal Bar, København (releasekoncert)
29. april – Spot Festival, Aarhus
30. april – Kulturmaskinen, Odense

Moses: "Andreas"

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med ep'en ”Bærer Vi Hinanden”, viser Moses: ”Andreas” at de sagtens kan balancere imellem det storladne og pompøse, og det inderlige og nærværende - men der mangler nogle flere afstikkere, flow og tempo bliver desværre lidt for ensformigt i længden.Moses: "Andreas" - Lidt for ensformigt i længden