Lydmor & Bon Homme – Gensidig glæde i Lille Vega

Lydmor & Bon Homme blev modtaget med åbne arme af et udsolgt Lille Vega, da synth-duoen gav koncert i et udsolgt Lille Vega, og det elektroniske makkerpar omsatte den gode energi til en smittende spilleglæde, der forenede musikken og publikum.

Kærligheden lå i luften, da i et propfyldt og nærmest trykkoger-varmt Lille Vega bød velkommen til Lydmor og Bon Homme fredag aften i København. Publikum var mærkbart glade for endelig at se makkerparret Lydmor og Bon Homme live. Siden deres fælles udgivelse Seven dreams of fire, som udkom i efteråret 2015, er det nemlig kun blevet til én enkelt koncert på dansk jord. Og det var tydeligt, at glæden over endelig at stå på scenen i i København igen var ligeså stor fra duoens side.

Fælles kærlighed

Aftenen starter i det stille hjørne, hvor Lydmor og Bon Homme kun ses som silhuetter midt på scenen, hvor de to musikere står overfor hinanden ved hvert deres keyboard, badet i rødt lys. Lydmor med håret i en knold og Bon Homme med den karakteristiske bowlerhat. Men efter det smukke hit Things we do for love, træder duoen ud af skyggerne, ud i lyset og helt ud på scenekanten.

Lydmor og Bon Homme har begge en tilstedeværelse og en måde at indtage en scene på, som gør, at når de står derude på kanten af scenen, så mærker man deres energi og glæde ved musikken, og det smitter af på publikum. Resten af koncerten forløber med, at de to musikalske sjælevenner skiftes til enten at spille keyboards eller stå ude på scenekanten ved mikrofonen. Når de lejlighedsvis mødes på midten ved deres keyboards, ligner de nærmest to boksere, der er ved at gøre klar til kamp, de psyker hinanden op påvirkes af hinandens energi og kærlighed til det fælles musikalske projekt. Og det er tydeligt, at de er to ligeværdige modstandere, der nyder hinandens selskab og bliver inspireret af hinanden.

Fine kontraster

Det, der gør projektet Lydmor og Bon Homme spændende er kontrasterne; både i vokalerne med Bon Hommes dybe, brummende vokal og Lydmors fine lyse klang, men også i musikken, der pendulerer mellem stille fine synth-flader, og det nærmest ravede og techoagtige findes kontrasterne. Og balancen mellem de to ydrepunkter, som duoen mestrer til perfektion, fik vi bevist i Lille Vega. Der blev serveret både mørke melankolske melodier tilsat skarpe hooks, tunge beats, sfæriske synths og catchy melodier sunget af Lydmor og Bon Hommes smukke kontrasterende stemmer. En perfekt blanding, der fastholdt publikum i en tilstand af danseglæde og eftertænksomhed.

Som der næsten profetisk blev sunget i begyndelsen af koncerten “we’re gonna set it all on fire” i sangen Dream of fire, pt. 2, så fik Lydmor og Bon Homme sat både Lille Vegas hjerter og dansesko i brand denne aften, hvor det elektroniske makkerpar viste en spilleglæde og begejstring, der smittede af på publikum, der kvitterede med sang, dans og glæde.

Se hele Martin Kleisbergs galleri fra koncerten HER

Lydmor & Bon Homme, Lille Vega
Foto: Martin Kleisberg

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Som der næsten profetisk blev sunget i begyndelsen af koncerten "we're gonna set it all on fire" i sangen Dream of fire, pt. 2, så fik Lydmor og Bon Homme sat både Lille Vegas hjerter og dansesko i brand denne aften, hvor det elektroniske makkerpar viste en spilleglæde og begejstring, der smittede af på publikum, der kvitterede med sang, dans og glæde.Lydmor & Bon Homme - Gensidig glæde i Lille Vega