Med et nedbarberet musikalsk udtryk og tilføjelsen af synthesizere, går Navneløs i en ny musikalske retning på bandets andet album Lava. Men den mere strømlignede lyd savner flere eksperimenterende momenter, der kan drille lytteren.

I 2014 albumdebuterede Navneløs med albummet Værk, hvor bandet eksperimenterede med både stryger- og blæseinstrumenter. Til album nummer to, har kvintetten ryddet ud i lydlandskabet, den orkestrale lyd er bibeholdt, men væk er orkesterinstrumenterne, og i stedet bliver der budt velkommen til synthesizere og sfæriske guitarer. Og den nye lyd sender nu anerkendende musikalske nik til The Cures orkestrale lyd og David Bowies synth-bårne instrumentalnumre fra Berlin-trilogien.

Dér, hvor den nye lyd fungerer bedst er på numre som Kig på mig, der med sin sløve trommerytme, sfæriske synth, og guitaren der bygger op til en næsten infernalsk afslutning, singleforløberen Bukseløs med sin næsten Kate Bush-agtige galoperende trommegang og ikke mindst Kalypso, der netop emmer af inspiration fra David Bowies 1970’er synth-lyd. Disse numre står som højdepunkter på Lava, her kommer synth-lyden virkelig til sin ret. Til gengæld rammer albummet sit lavpunkt på nummeret Lunt i svinget, der stikker ud som pladens mest intetsigende og kedelige nummer. Med en længde på kun 2.25 miutter virker nummeret nærmest som et intermezzo. Her er ingen underfundige synth-melodier eller lydeksperimenter, det er lige ud ad landevejen indie-rock, når det er mindst interessant.

Flere eksperimenter, tak

Og Navneløs skal passe på med at blive for strømlinet. Den nye syntetisk lyd er god, når den bliver foldet helt ud med store fyldige synth-flader, men når synthesizerne bare bliver et bagtæppe eller helt forsvinder, bliver musikken kedelig. I det hele taget vil det klæde Navneløs at give den mere gas med de musikalske eksperimenter, som de for eksempel gør på det på den fine skæring Forhindre tanke, hvor synthesizerne får selskab af en saxofon. Pludselig sker der noget nyt og uventet, og interessen er vakt på ny – mere af det.

Et mere avantgarde musikalske udtryk vil også klæde forsangerinde Lin Rosenbecks stemme. Lin synger med en fin naivistisk stemme, som minder lidt om sangerinde Henriette Sennenvaldts hviskende vokal fra gruppen Under Byen. Desværre har Lins vokal en tendens til at blive en anelse ensformig, og her vil en mere nuanceret lyd, som Under Byen har, være med til at løfte Lins vokal, så den ikke forsvinder i synth-fladerne, som den har en tendens til at gøre.

Navneløs lykkedes delvis med deres nye musikalske retning på bandets andet album Lava, hvor der er blevet luget ud i bandets orkestrale lyd og tilført synthesizere og sfæriske guitarer. Desværre savner albummet flere musikalske eksperimenter for at blive rigtigt interessant.