Signe Trylle debuterer med soundtracket til dit følelsesliv

I fredags var Signe Trylle klar med singlen “Vil Du Være Sammen Med Mig” – første smagsprøve på debutalbummet “Livstegn” som udkommer til april.

Med en stemme der har lige dele power, nerve og skrøbelighed, en stemningsfuld hybrid af 80’er inspireret popfunk og et til tider Jenny Wilson-klingende lydunivers med vedkommende tekster der tør sætte ord på ‘den svære kærlighed’, leverer Signe Trylle dansksproget ørehængerpop der går lige i hjertekuglen.

Når stoltheden lusker ud ad bagdøren

På hendes første udspil “Vil Du Være Sammen Med Mig” – forløberen for debutalbummet “Livstegn”, der udkommer 15. april, tematiserer hun sårbarheden, de blotlagte følelser og den tomhed man kan stå tilbage med når en flamme (måske) er ved at brænde ud.

“Jeg tror det er de færreste der ikke har oplevet de langstrakte minutter, timer og døgn hvor man religiøst tjekker sin telefon i håbet om et svar eller et tegn fra én man elsker men som man samtidig er klar over, man er ved at miste. Den dér følelse af at stoltheden lusker ud ad bagdøren mens utilstrækkeligheden brænder sig fast i brystet”, forklarer Signe Trylle som allerede har gjort de ærlige, ind-til-benet tekster til sin signatur.

Se musikvideoen til “Vil Du Være Sammen Med Mig” her:

Releasekoncert i IdealBar

Mens Signe Trylle er et hidtil ubeskrevet blad på den danske musikscene blev kimen til hendes debut som soloartist allerede lagt i 80’erne, hvor hun og storebroderen Jacob, takket være deres far Gert Smedegaard som i årtier har været trommeslager for C.V. Jørgensen, fra en tidlig alder fik jamsessions og optrædener til familiefester ind under huden.

Meget vand er løbet i åen sidenhen: I efteråret 2015 signede Signe Trylle med ArtPeople og sammen med sin bror har hun brugt det sidste års tid på at indspille og producere al materialet til “Livstegn” i hans studie i Øst London. Jacob er ligeledes trommeslager i bandet når Signe Trylle spiller live henover foråret og sommeren startende med en releasekoncert i IdealBar den 15. april hvor “Livstegn” udkommer. Køb billet her

Følg Signe Trylle på Facebook og Instagram.

SigneTrylle_VilDuVaereSammenMedMig_3000px

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her