For et par uger siden, lagde Vega hus til en koncert med det amerikanske band Flogging Molly, hvor genren Paddy-punk eller irsk folk punk blev taget under kærlig behandling og 1500 mennesker havde en forrygende aften med den noget særegne fusion, der dog har eksisteret i en eller anden form siden the Pogues. Helt så mange var der ikke mødt op i Kødbyen i går, da der var fornemt besøg fra både danske Rovers Ahead og australske Rumjacks, men det gjorde faktisk ikke rigtig noget, for selvom det startede en smule sløjt endte det faktisk med en fremragende og underholdende koncert og et stort smil på mine læber.

Selve koncerten med Rovers Ahead startede kl. 21.00 for at sikre sig, at hovedparten af publikum, der stod udenfor spillestedet og drak en øl, kunne nå at komme ind, men alligevel var der kun en små 30 mennesker til koncertstart. De gik glip af en fremragende entre, men slap til gengæld også for de første to numre, hvor lyden på det første var ren feedback og hyletoner, og andet nummer, der ellers er den meget iørefaldende “Bonnie Lass”, var så mudret i sin lyd, at alle syv instrumenter var mere eller mindre umulige at skelne fra hinanden. Derefter fik lydmanden dog styr på bandet og publikum fik bevæget sig indenfor, så pludselig var de 30 blevet mangedoblet og nu var der i omegnen af 100-120 tilskuere, som kunne opleve en veritabel feststemning fra det 8-mand store band på den meget lille scene og flere gange fik de da også danset en omgang med publikum.

Energien hos Rovers Ahead er noget som fortjener at blive fremhævet, for med den forfærdelige start med lyden og det meget beskedne publikum, så kunne det snildt være blevet en meget lang aften for band og tilskuere, men bandet formåede som helhed at løfte energiniveauet hos sig selv og publikum til et højere niveau og gav en god lektion i hvordan man skal klare sig som musiker, når det hele ikke bare flasker sig. Med sved, blod, tårer og formentlig en lille smule alkohol fik de formået at give et fremragende helhedsindtryk, hvor der ikke kan efterlades nogen tvivl om, at dette band er kommet for at blive. At et band på den måde formår at flytte sig ud over scenekanten er ekstraordinært, og med et større publikum og måske en scene, der havde plads til alle medlemmer af bandet, uden at de skulle frygte at falde over hinanden, kunne det være en stensikker opskrift på succes.

Lyden hos Rovers Ahead er meget lig deres musikalske forbilleder, med bands som Dropkick Murphys, Flogging Molly og Sir Reg, så der er måske ikke den store originalitet i deres musik, men Rovers Ahead formår stadig at bibringe genren en lidt anderledes lyd og der befinder sig et par perler i deres nuværende repertoire, som kunne have mulighed for at bryde igennem i bredere kredse. Hvis man ikke har hørt deres musik, kan det i hvert fald anbefales kraftigt herfra, og med disse dage, hvor internettet tillader mindre bands at komme ud med deres musik til bredere publikum, så er det her et band man skal holde øje med.

De adskillige fejl og mangler ved koncerten gør, at det ikke kan give topkarakter, men det var en fornøjelig torsdag, og det er ikke sidste gang jeg har set Rovers Ahead.

Du kan høre mere til Rovers Aheads HER