Julias Moon, Store Vega
Foto: Martin Kleisberg

Julias Moon – En forførende aften

Et udsolgt og tætpakket Store VEGA bød i aftes på Julias Moon. Der er et stort overtal af piger/kvinder i salen, hvilket jo ikke er uventet med tanke på hvem der skal spille. Præcis kl. 21 dæmpes lyset, og til en dyb bas og et tordnende brøl, eller snarere et kor af hvinende og skrigende piger, træder drengene ind på scenen. Frontfigur Louis Samson Myhre går frem på scenekanten, helt klædt i hvidt og pegende op i loftet, og med spotlyset rettet mod sig. Og da beatet dropper ser han og resten på scenen sig ikke tilbage, men driver showet frem med en elegant og forførende intimitet, der gør salen ekstatisk.

Julias Moon led for nylig et brud i trioen, der endte som duo, hvis det er det korrekte ord for de støttes jo fantastisk op af Felix på trommer, Thorval på keyboard, og Zacharias på bas/guitar. Men ingen tvivl om, at Louis er centrum i Julias Moon, og skrigene fra salen voksede da også i forhold til hvor afklædt han blev. Undertegnede er i øvrigt ikke uden en vis misundelse over dette.

Louis spørger midt i koncerten, om vi stadig er der, og bliver blæst omkuld af et rungede JA! Og flere gange under koncerten træder han så langt ud på scenekanten, at han er snublende tæt på at falde i armene på flokken af unge piger der har kæmpet sig til de forreste pladser hvor de insisterende holder deres hænder op under hele koncerten, og ind i mellem med papirer hvor på der står ”Where words fail, your music speaks”, hvilket jeg formoder er en tilkendegivelse om, at de kommer for at se Julias Moon på årets ”New Kid” i festivalklassen, Tinderbox, der bruger dette H.C. Andersen citat til at promovere sig selv.

Koncerten varer ca. 75 min. og holder et ret højt niveau hele vejen, og det er en yderst tilfreds menneskemængde der fortsætter videre ud i fredagen. Men jeg står lidt tilbage med fornemmelsen af, at der er mere i Julias Moon. Det er jo også forventeligt og nødvendigt for så ungt et band, at de vil og kan udvikle sig, og komme med nye spændende sider af sig selv. Sangene er fantastiske og deres sound går rent ind, men er dog lidt monoton, forstået således, at der ikke er den store forskel på deres numre. Så det bliver trods euforien lidt kedeligt i længden. Og så skal der mere til end at smide trøjen for at holde mig interesseret. Næste gang, jeg skal opleve Julias Moon vil dette spørgsmål trænge sig på: ”Will you take me higher”?

Alt i alt en absolut godkendt aften med Julias Moon, og den koncert går ikke i glemmebogen lige foreløbig.

 

Se Martin Kleisbergs galleri fra koncerten HER