Mund De Carlo – Bedste rapper der aldrig har været i top 3

Et år efter hans seneste album Frit Fald, er Struglerz-rapperen Mund De Carlo klar til at give os endnu et album. Denne gang med titlen Ordene Først som indeholder ni nye numre og kører videre i samme stil fra første udgivelse.

Det er stadig lyrisk ekvilibrisme og til tider et hæsblæsende tempo, der sammen med Carlos Demsitz sublime flow danner rammer om en gennemført, velproduceret og vellavet plade som meget vel kan gå hen og give ham hans gennembrud hos et bredere publikum end tidligere.

Det hele starter ren acapella, på ForOrd hvor der bliver leveret en præsentation af albummet og en forsmag på hvilken rimsmed af Guds nåde, der den næste halve time vil ramme lytterens øregange med Hip-Hop fra Danmarks bedste rapper, der aldrig har været i top 3 på hitlisterne.

Kort tid efter Flyver han som en sommerfugl videre og giver et eksempel på hvordan den tidligere battlerapper kan rime på stort set hver eneste ord i den danske ordbog i et tempo hvor selv Mund De Carlo skal holde på sin egen beanie for ikke at tabe den i farten.

Der er kun to featurings på at finde på Ordene Først og den ene af dem er nok det tætteste man kommer på en levende legende i denne form for dansk Hip-Hop. Selveste Per Vers ligger nemlig vejen forbi RegnOrdm, hvor eleven for alvor bider skeer med læren og giver ham kamp til stregen. De leverer begge deres andel til, at det uden tvivl er et af de bedste tracks på pladen.

Og det siger ikke så lidt på en plade hvor samtlige numre, hvis navnet havde været Pede B, L.O.C. eller lignende, med stor sandsynlighed havde fyldt top 25 over nye danske Hip-Hop numre. Men Mund De Carlo er til dels stadig en upcomming artist for den brede danske befolkning, men dette kan meget vel være sidste gang vi kalder ham dette. For med Ordene Først har han ikke blot banket på døren hos danskere med hang til Hip-Hop og rapmusik, men derimod sparket døren ind og givet dem enhver tænkelig grund til at invitere ham indenfor i deres musikalske bevidsthed og elske hans hurtige flow og legen med det danske sprog.

Mund De Carlo

Se også

Aphaca i Parken er allerede røget i glemmebogen

”Du kigger på mig et sekund,” råbte Rumle ud...

A$AP Rocky var udmattende elendig i Royal Arena

A$AP Rocky er nok mest kendt for at danne...

The Nicole Scherzinger Show forklædt som Pussycat Dolls

00'er-gruppen Pussycat Dolls var sin tids Spice Girls med female empowerment-hits, men bag det kapitalist-feministiske ydre gemmer sig en grum hemmelighed. Onsdag aften spillede de i et halvfyldt Royal Arena i første forsøg på en Reunion-tour.
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med Ordene Først har Mund De Carlo ikke blot banket på døren hos danskere med træng til Hip-Hop og rap musik, men derimod sparket døren ind og givet dem enhver tænkelig grund til at invitere denne rimsmed af Guds nåde indenfor i deres musikalske bevidsthed og elske hans hurtige flow og legen med det danske sprog.Mund De Carlo - Bedste rapper der aldrig har været i top 3