Phlake – Bollemusikanter vuggede Smukfest blidt

RnB-duoen Phlake leverede en sexet, sød og tilbagelænet koncert, der til tider blev en tand for afslappet.

Pas på jer selv og hinanden, formanede Simon Juul, mens han introducerede RnB-duoen Phlake på Stjernescenen under Smukfest fredag eftermiddag.

Måske hentydede han til duoens koncert på Roskilde for halvanden måned siden. Der skabte koncerten nemlig både panik og kaos, da der kom langt flere publikummer, end koncertpladsen.

Hvis der var ligeså mange mennesker ved Roskildes Live Scene, som kom til koncerten på Stjernescenen, så er det forståeligt. Overalt var der mennesker, selvom der også var plads til at vugge blidt fra side til side, som mange publikummer ville komme til under koncerten. Det blev heller aldrig utrygt, ligesom duoen heller ikke blev rigtig farlige.

De var både velspillende og lækre at lytte til, og deres brand af blid bollemusik passede særdeles godt til skovens smukke rammer og eftermiddagspublikummets afslappede sindelag.

Især forsanger Mads Bo gik rent igennem og lod sin blide stemmes favntag forføre os uden at oversynge og oversælge sin kunnen og sange.

I Lukas Graham agtig-stil gik han på scenen iklædt nogle jogging-shorts, en løs t-shirt og en grå kasket.

Men i modsætning til Graham stod tøj-stilen ikke i kontrast til energi og showmanship, men i forlængelse af Mads Bos afslappede facon som performer. Det meste af tiden slentrede han roligt omkring på scenen, og scenessnakken blev også i det afslappede leje med bemærkninger som: ”Den næste sang handler om at have det godt i maven.”

Og da de efter fem sange allerede havde spillet ”So Faded” og ”Pregnant” for derefter at give sig i kast med de mindre kendte sange fra kataloget, blev det også lidt kedeligt. At være vellydende er vigtigt, men det er sceneshowet også. Og ligesom til Mikael Simpson i går manglede der noget til øjnene, når nu ikke bandet gør et show af sig.

Det blev en ung mand blandt publikum, der bragte energien frem, da han under ”Dress Off” tog sangens besked om at strippe alvorligt og stillede sig nøgen på ryggen af to kammerater.

Det tog Phlake som en påmindelse om at huske at lege, og da de gik af scenen en halv time senere, var vi slet ikke klar til at sige farvel.

Phlake, Smukfest, Stjernescenen, Smuk16
Foto: Lasse Lagoni

Se flere billeder HER

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Mads Gregersen
Mads Gregersen
Journalist og anmelder med hang til både Waka Flocka Flame og Shu-Bi-Dua.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Phlake leverede en vellydende koncert, der til tider savnede energi og visuel kælen.Phlake – Bollemusikanter vuggede Smukfest blidt