Syd for Solen – en festival med potentiale

Syd for Solen i Søndermarken er en festival, som man skal holde øje med. Selvom årets første udgave af festivalen led af adskillige børnesygdomme, er det en festival, som har stort potentiale.

Festivalpladsen føles lille, og det resulterede i, at når man ville bevæge sig fra den ene scene til den anden var det svært når køerne til toiletterne og madboderne var lange. Det virkede som om, at der manglede flere madboder og toiletter til gæsterne.

Jeg tror også, at pladsen ville have gavn af, at etablere en lille sti fra indgangen tættest på Roskildevej og bag om baren lige ved indgangen. Under alle koncerter på Under Kronen-scenen var der tætpakket i venstre side, mens højre side var bart. Måske det endda ville hjælpe at dreje Under Kronen-scenen en smule, så den stod mere skråt.

Ikke på et eneste tidspunkt var der dårlig lyd på festivalen. Hverken under Liam Gallagher, The National eller Jungle. Lyden var forrygende hele festivalen igennem.

Ligeledes var musikprogrammet bredt, men stadigvæk aktuelt og nysgerrigt. Det kunne andre festivaler lære noget af.

Jeg ser frem til Syd for Solen 2023, hvor børnesygdommene er væk, og man endelig kan fokusere på de ting, som er vigtige.

Nedenfor kan I læse vores skribents dagbogs-tanker fra festivalen.

Fredag:

Fredag eftermiddag åbnede dørene til den spritnye festival Syd for Solen beliggende i Søndermarken på Frederiksberg. Festivalen varer tre dage, fra fredag til søndag, og skal i følge arrangørerne opfattes som tre endagsfestivaler med hver deres særpræg.

Efter en ufrivillig lang tur i Søndermarkens idylliske natur og søgen efter en indgang og en billetvogn kom hvidt festivalshegn til syne. Ifølge deres eget producerede kort vidste man, at indgangen lå et sted i Søndermarken, men der var ingen skilte, som viste vejen i Søndermarken.

Når man ankommer til en festival som presseakkrediteret, skal man forbi billetvognen for at tjekke ind. Da jeg ankom til billetvognen og sagde mit navn spurgte kvinden i billetvognen, om jeg ikke allerede havde tjekket ind. Hvis det var tilfældet, ville jeg jo ikke dukke op ved billetvognen. Jeg fik langt om længe mit papirs-armbånd, men ikke mere end 20 skridt før jeg igen mødte en udfordring. Jeg har af gode grunde en computer med ind, og efter at være blevet krydsforhørt af vagterne ved indgangen om brugen af netop denne kom jeg langt om længe ind på pladsen.

Fredag i Søndermarken bød på solide musikalske navne som PRISMA, Goat Girl, Foals og hovednavnet Liam Gallagher. Særligt Oxford-bandet Foals leverede en energisk koncert, hvor Yannis Philippakis’ skarpe vokal gjorde det hele meget sjovere. Ligeledes var koncerten med Liam Gallagher fredag aften en af de store højdepunkter, hvor det fadølsdrikkende publikum gjorde sig bemærket med Oasis-fællessang.

Under Liam Gallagher koncerten observerede jeg et stort antal af mennesker, som valgte urinere til højre for scenen. Hundredsvis af tissetrængne mennesker forsøgte at gøre det hvide festivalhegn gult. Hvorfor har man ikke valgt at placere nogle toiletter der, i stedet for at have dem ét sted?

Lørdag:

Lørdagen gik indgangen til adgangen til festivalpladsen meget bedre. Der var intet krydsforhør, og jeg fik lov til at gå lige igennem. Fantastisk!

Der var betydelig flere mennesker på pladsen lørdag. Det kan eventuelt skyldes, at mange af de københavnske gæster havde arbejde fredag. Lørdag er, efter min overbevisning, den dårligste dag musikmæssigt, hvor det kun er indie-rockbandet The National der får mig op ad sædet. Selvom bands om Slowdive og Cassandra Jenkins ikke er min normale boldgade, så lød deres koncerter helt udmærket. Særligt Slowdives rolige, men alligevel energiske musik passede rigtig godt ind i Søndermarkens rammer. Med tæpper på græsset virkede lørdagens musikprogram passende til en skovtur – og det var indbegrebet af hygge.

Festivalen brander sig med, at madudvalget omhyggeligt er håndplukket af Meyers Madhus. Definitionen af omhyggeligt er i ordbogen beskrevet ”som udføres med grundighed og påpasselighed”. Som gæst på Syd for Solen kan du give 100 kroner for en Meyers flæskestegssandwich eller en falafel bowl. Du kan også få to tacos fra Højskole uden mure. Du kan også betale 100 kroner for en pizza Margherita eller en pizza med kartoffel og trøffel olie, og kun for 25 kroner ekstra kan du endda få skinke på. Derudover kan du få asiatisk inspireret hotdog til 95 kroner eller en omgang butter-chicken til 99 kroner.

Med andre ord kan du altså få det mad, som også findes på alle mulige andre festivaler. Der er dog enkelte afstikkere. En af dem er den australske virksomhed Dough Girl, som serverede håndlavede donuts, hvor størstedelen af dem var laktosefri. Det er omhyggeligt håndplukket.

Lørdag aften var også tidspunktet, hvor man har fået ryddet ud i nogle af de småfejl, som festivalen er stødt på. Manglende skiltning omkring pissoir samt manglende sprit ved udgangen. Man fik også opsat hegn langt buskatet i højre side af den store scene, hvor tissetrængende personer kunne lette trykket.

The National, Syd for Solen
Foto: Mathias Bak Larsen

Søndag:

Trods vejrmeldinger med op til 22 grader, så bød søndagens udgave af Syd for Solen på torden og regnvejr. Det betød også, at man under Parcels måtte se sig nødsaget til at afbryde koncerten. Heldigvis var Parcels utrolige fede energi med til at få stemningen i helt rette humør trods et kortere set.

Selvom små byger satte en stopper for de store fester ude under åben himmel, så fik det gode musikprogrammet klart det bedste frem i publikum. Både First Aid Kit og Leon Bridges fik virkelig skabt en megahyggelig stemning på festivalpladsen.

Da klokken nærmede sig aftensmadtid ville jeg gerne have noget mad. Derfor bevægede jeg ned mod madboderne, men til min store overraskelse så jeg, at to af madboderne var lukket. Den ene valgte at lukke tidligere, mens den anden meldte alt udsolgt. På et brunt papskilt stod der 55 minutters ventetid på en pizza. Jeg fik aftensmad, da jeg kom hjem. Det kan, og det bør simpelhent ikke være rigtig, at to af de håndplukkede madboder løber tør for mad flere timer inden festivalens afslutningen.

Ligeledes løb festivalen også tør for øllen Kronenbourg 1664 Blanc tidlig søndag aften.

Det er simpelhent for dårligt.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her