Robbie Williams var en sand entertainer

Robbie Williams indtog onsdag aften Smukfest med et halvanden time langt sæt, hvor platte jokes og dårlig humor var essensen af koncerten.

Da Robbie Williams skulle til at gå på scenen, var det til stor forundring for de fleste. Han skulle spille på den lille af bøgescenerne, men da musikken endelig gik i gang, så kunne man nemt se hvorfor. Det eneste han havde med var instrumenter til bandet, en bagskærm og enkelte rekvisitter. Hvis han skulle have spillet på den store, så ville det hele have set meget småt ud.

Men selvom scenen var lille, så var manden stor. I hvert fald noget af tiden. Det var nemlig en utrolig energisk Robbie Williams, det danske publikum fik at se. Med megahittet ”Let Me Entertain You” fik han sat tempoet for koncerten fra starten. Herfra gik det desværre kun ned ad.

Med platte vittigheder og dårlige humor fik Robbie Williams koncerten til at ligne et afsnit af Kaj og Andrea. Han ville blandt andet teste stemmerne på det danske publikum, og før man så sig om, stod man blandt tusindevis af mennesker, som sang brudstykker af Bon Jovi, Amy Winehouse, Tina Turner og Bee Gees – alt sammen for at imponere Robbie Williams. Som om det ikke var nok musik, så begyndte han selv at synge Queens ”We Will Rock You”.

Robbie Williams, Smukfest, Smuk19, Bøgescenerne
Foto: Lasse Lagoni

En lad fornemmelse

Med 11 albums i ryggen skulle man tro, at man havde nok kendte sang til at udfylde et halvanden time langt sæt. Det mente Robbie Williams tydeligvis ikke. Det stoppede desværre ikke her. Smukfest skulle ikke snydes for et hæsligt cover af Neil Diamonds ”Sweet Caroline” hvor hans egen far, Peter Williams, deltog. Det var ikke før koncerten var tæt på sin ende, at Robbie Williams fik det til at ligne noget mindeværdigt. Med ”Feel”, ”Kids” og megahittet ”Rock DJ” fik han sat godt gang i nattefesten, og med et imponerende lysshow fik han skabt en stemning, som virkelig understregede hvilken entertainer han i virkeligheden var.

Desværre var entertaineren ikke særlig overbevisende ved koncertens afslutning. Først startede han med fortælle, at han ikke længere synger ”Angels”, hvorefter han et minut senere begynder at synge den. Det var ikke sjovt. Sangen blev da heller ikke sunget af ham, men af de flere tusindevis af mennesker, der var kommet for at se ham.

Koncerten med Robbie Williams var med undtagelse af enkelte sange en lad oplevelse. Selvom han smukt forsøgte at skabe fællessang til koncertens sidste sang, ”My Way”, ved at dreje teleprompteren, så teksten kunne komme på storskærmene, så gik den ikke. Hvis man nu sluttede af med en sang folk kendte, så var der ikke behov for en teleprompter.

Der var heller ikke behov for Robbie Williams onsdag aften. De penge kunne være brugt bedre.

Robbie Williams, Smukfest, Smuk19, Bøgescenerne
Foto: Lasse Lagoni

Vil du se flere af Lasses fede billeder fra koncerten, så kan du klikke lige HER!

 

 

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her