Malte Ebert var bedst alene

Hvis man bor i Vejle, så har man ikke meget at prale med. Men efter Malte Eberts koncert i P3-teltet på Smukfest, så har vejlenserne én ting mere at være stolte over.

“Jeg er kommet for at spille nogle helt nye sange for jer” sagde Malte Ebert med sin halv hæse stemme til de få hundrede mennesker i P3-teltet. Sammen med sine fire bandmedlemmer forsøgte de at spille op til en tidlig aftenfest. I stedet for en fest, så ville et lydhelvede være en bedre betegnelsen. Man kan ikke lade vær med at tænke på Telia Parkens rungende lyd og elendige akustik da koncerten var i gang. Sangen ”Parachute” var rimelig, men ”I Need A Drink”, ”All The Time” og ”Loyal” ville blive betegnet som skadelige. Sangene var så lydmæssigt dårlige, at folk udvandrende fra koncerten. Det var forståeligt.

Malte Ebert, Smukfest, P3 Teltet
Foto: Lasse Lagoni

Det var ikke før Malte Ebert selv tog guitaren og begyndte at spille, at lyden blev til at holde ud.  Selvom hans berømte alterego, Gulddreng, blev lagt i graven februar sidste år, så kan han ikke holde fingrende fra ham. Til koncerten spillede han en akustisk udgave af megahittet ”Model”. begejstringen fra publikum var massiv, og det var også på dette tidspunkt i koncerten, at han lød allerbedst. Alene og med en guitar.

Man skulle tro, at siden man lægger sit alterego i graven, så vil man ikke bruge sange fra den periode, men materiale er ikke noget af det Malte Ebert har meget af. Det er muligvis også hans største problem som artist. Med kun tre udgivne sange, så er det begrænset, hvor meget velkendt materiale der findes. Det var samtidig også begrænset, hvor meget tre sange fyldte ud af et næsten time langt sæt. De to sidste sange, ”Loyal” og hittet ”Rather Be”, var lydmæssigt nogle af de bedste, men alene og med sin guitar var sådan han lød bedst.

Malte Ebert har på det seneste kun imponeret. Da Poplish anmeldte hans koncert til The Voice’ 18 skrev vi, at han stadig var på toppen, og at han faktisk aldrig har forladt den. Den udmelding holder stadig ved. Han skal bare finde en ny lydmand hurtigt.

Foto: Lasse Lagoni

Vil du se flere billeder fra koncerten, så kan du klikke lige HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her