Solskin i hjertet for evigt efter Lizzo

31-årige Lizzo er den nye popsensation, som med stor stemme og tekster om kropspositivisme og feminisme sendte Roskilde Festival-publikummet hjem med større selvtillid og et kæmpe smil på læben.

Lige i røven på Janelle Monaes fængende feministiske performance på Roskilde Festival blev området ved Apollo pakket ind i mennesker for at se den næste boss ass black bitch. Melissa Viviane Jefferson, bedre kendt under kunstnernavnet Lizzo, er blevet et internet-fænomen med nogle af sine tekster og skønne popnumre. F.eks. har sangen “Boys” gået sin sejrsgang på video-app’en TikTok.

Den store dame med den store stemme valgte som ren magtdemonstration at gå alene på scenen og performe nummeret “Cuz’ I Love You”, der også er titelnummeret på hendes tredje og seneste album, hvor vokalen er stor og voluminøs. Det løftede hun uden problemer og med en attitude som om, hun blot lige havde pustet i mikrofonen. Det store hår blev lige rettet på, og i passagerne mellem de store toner til allersidst i nummeret stod hun og sugede alt den kærlighed til sig, som hun fik fra publikum. Alle elskede hende fra første sekund.

Så meget, at koncerten faktisk gik hen og blev for lang i forhold til det planlagte. Menneskemængderne blev ved med at skrige “LIZZO! LIZZO!” mellem sangene, hvorfor Lizzo på et tidspunkt i spøg sang “Say my name, say my name”, hvorefter hele publikum begyndte at synge resten af det ikoniske Destiny’s Child-omkvæd.

Lizzo, Roskilde Festival, RF19, Apollo
Foto: Lasse Lagoni

Der var så meget glæde, kærlighed og attitude at finde fra Lizzo, hendes dansere og hendes DJ. Pointerne om at elske sig selv først, være sin egen soulmate og ikke vælge kærligheden over sin egen værdighed blev leveret både musikalsk og i ord mellem sangene med sådan en pondus, at det føltes som om, at festivalgæsterne gik fra pladsen med fornyet energi og attitude, til trods for, at Roskilde der sang på sidste vers.

Derudover lød hun som en engel og sang som sagt med så stor vokal uden at ligne, at hun havde løftet en finger. Der var så meget overskud, at hun endda begyndte at bage på en af publikummerne på forreste række til stor latter for os andre. Distancen mellem scenekant og jorden foran scenen blev kortere og kortere for hvert minut, og det var tydeligt at mærke på den 31-årige sangerinde, at hun blev benovet over sin modtagelse.

Hits som “Tempo”, “Truth Hurts” og “Good As Hell” blev skrålet igennem med de sidste rester fra de post-festivalsspinkle stemmebånd, og Lizzo grinede også, når det meget hvide publikum havde lidt svært ved at levere de ordrer, hun gav, med en så stærk attitude, som hun selv formåede. Selvom jeg ikke er i tvivl om, at hun stadig ville være lige så fierce og frisk, hvis hun havde ligget et sted mellem fem og otte dage i et telt på en mark i Roskilde og selvmedicineret for diverse skrammer og smerter med spandevis af alkohol.

Lizzo er den perfekte booking, som er så glad for at optræde og gør det til perfektion. Hvis hendes karriere fortsætter sådan her, spiller hun forhåbentlig Arena eller Orange inden for de kommende år. Det fortjener hun, for hun er den dronning, vi ikke vidste, vi havde brug for.

Lizzo, Roskilde Festival, RF19, Apollo
Foto: Lasse Lagoni

Se de fede billeder fra koncerten HER.

Se også

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...

Gennemført disco extravaganza med Sophie Ellis-Bextor

Den 14. februar 2003 var den engelske sangerinde Sophie...

Tyler Childers gav Vega en magisk aften

På en støvet tirsdag aften i februar blev Store...

Laufey charmerede og fortryllede i Store Vega

Mens verden stod stille under pandemien, fandt islandske Laufey et publikum for hendes musik på TikTok. I aften er første gang hun spiller i Danmark, og spørgsmålet er: Kan Laufeys charmerende, moderne take på smooth bossanova jazzpop holde niveauet overfor et udsolgt Store Vega? Svaret: I dén grad!
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her