New Yorker bandet Parquet Courts leverede en støjet men god koncert på Roskilde Festival, der dog mistede pusten igennem alt for lange numre med lavt tempo.
Parquet Courts lagde ud med et “happy fourth of july!” og en lettere smadret version af den amerikanske nationalsang. Det virkede som om en del af publikummet først genkendte nummeret henmod slutningen. Derefter fik bandet hurtigt sat igang i deres garage/punk rockede set. Hovederne under Avalons regnbeskyttende teltdug begyndte at boppe med.
Sangene havde live et noget mere støjet udtryk end hvad der kan findes på bandets mere tighte indspilninger. Det er normaltvis ikke dårligt men i det her tilfælde gik det lidt ud over numrene. Deriblandt det fantastiske nummer Dust (Hvem kender ikke til at støv altid formår at snige sig ind?).
Op og ned i gear
De efterfølgende numre mistede Parquet Courts momentum, ved at gå gradvis ned i tempo og op i smadder. Man begyndte som publikum at tvivle på, om der ville komme gang i festen igen.
Festen blev kickstartet, da de boppende hoveder blev vækket til Wide Awake. Det var også her percussionisten joinede gruppen og tilførte en god andel koklokke. Der blev også indtroduceret en fløjte, som skulle vise sig at blive fast beboer i resten af settet. – Til et punkt hvor man blev i tvivl om de ønskede at starte en sambafest på Avalon.
Tempoet blev holdt højt i de efterfølgende numre blandt andet til One Man No City. Her fungerede Parquet Courts rockfest. Desværre holdt det ikke til enden som bestod af 5 minutters smadderlyd. Bandet havde en time og stærke plader bag sig. Det undrer derfor hvorfor, der blev brugt så lang tid på tomgang. Man kunne fx. godt have ønsket numre som Berlin Got Blurry og Football. Lyden drillede i øvrigt også flere gange, med pibelyde som resultat.
Der var gode momenter i settet. Det var bare som om Parquet Courts blev forpustet undervejs og aldrig rigtig kom op i gear igen. Det endte derfor med en lidt flad fornemmelse, da koncerten sluttede efter en lang gang støjimprovisation.
