Jorge Ben Jor var skide sexy

Jorge Ben Jor er mest kendt for sit hit “Mas, Que Nada!”, men torsdag eftermiddag på Roskilde Festival beviste han, at han er så meget mere end det. Blandt andet den brasilianske udgave af Rod Stewart.

Der var ikke mere end en håndfuld tusinde mennesker foran Orange Scene, da den 77-årige brasilianske sanger og sangskriver Jorge Ben Jor startede sin koncert klokken 17:00. Med sangen ”Georgia e Jorge” skød han den beskedne fest i gang sammen med sit band bestående af seks personer.

Lad mig være fuldstændig ærlig: Jeg er ikke spor god til sprog og slet ikke det brasilianske af slagsen. Det er derfor en rigtig stor udfordring for mig at skrive, hvad sangene hedder, men jeg vil gøre mit bedste. En sang man ganske enkel ikke kan tage fejl af, er hittet ”Mas, Que Nada!”. I sin originale form er der ikke mange, der ved, at det er Jorge Ben Jor, der har lavet den. De fleste kender i stedet denne her version som The Black Eyed Peas er med i og fra introen til The Black Eyed Peas egen megahit ”Hey Mama”. Til koncerten skulle han såmænd også råbe ekstra højt ved teksten >>Obá obá obá<< før publikum for alvor sang med.

Da Ya Think I’m Sexy

Jorge Ben Jor var måske ikke den bedste booking til Roskilde Festival, men koncerten var indbegrebet af hyggelig. Selvom regnen ramte festivalpladsen forinden, så var de hyggelige rytmer gode nok til at holde varmen på. Det krævede bare, at man bevægende sine hofter lidt.

Tidligere i anmeldelsen skrev jeg, at Jorge Ben Jor er meget mere end én sang. Han var også den brasilianske udgave af Rod Stewart. Det er han, da koncertens afsluttende sang, ”Taj Mahal”, havde præcis samme rytme som Rod Stewarts megahit ”Da Ya Think I’m Sexy”. Når han samtidig stod og bevægende sit underliv i takt til musikken, så kunne man ikke undgå at tænke på Rod Stewart.

Koncerten med Jorge Ben Jor var skide hyggeligt, men omstændighederne i form af regn, placering og musikalske stil var bare ikke på hans side.

Jorge Ben Jor, Roskilde Festival, RF19
Foto: Lasse Lagoni

Vil du se flere billeder fra koncerten med Jorge Ben Jor, så kan du klikke lige HER!

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her