En verdensstjerne i forfald, en vanvittig hitparade og ALT for mange mennesker. Phil Collins på Ceres Park havde lidt af hvert.
Duften af tjald og smagen af kølig fadøl satte standarden for aftenen. Humøret var højt og fremmødet var stort. 42.000 mennesker var samlet på Ceres Park, for at få et glimt af veteranen, der spillede for et udsolgt stadion.
Phil Collins startede koncerten blød ud med ”Against All Odds”, som var en lidt kedelig intro til det hitspækkede show. Efter et par numre var Collins’ stemme dog varmet op og stjernen spillede flere af de større hits.
Scenen var proppet med både korsangere, blæseinstrumenter og resten af bandet. Phil Collins’ søn, Nicholas Collins, var med på trommer og det er ikke svært at se hvor han har arvet den entusiasme fra – han lignede en ung Phil Collins til forveksling.
Den to timer lange hitparade var fuldt pakket med hans største hits gennem tiden og publikum sang med på hvert eneste ord. Det var en sand glæde at være der.
Midt i settet inviterede Collins sin gamle kompagnon på scenen til et Genesis nummer, som publikum var svært begejstrede for.
Personligt var jeg selv sindssygt begejstret da Collins til sidst spillede hits som ”Easy Lover” og ”Sussudio” som er barndomsminder for mig.
Og her sluttede koncerten så for mig, da jeg fik en albue i hovedet og måtte trække mig fra den voldsomt crowdede koncert.
Trods skuffelsen over en knap så festlig Collins og et par maste fødder er jeg glad for at jeg kan sætte kryds ved en Phil Collins koncert på min bucket-list.
