Lørdag aften forkælede Bon Iver sine største og mest trofaste fans på Northside med en flot og kunstnerisk performance.
Inden koncerten faldt jeg i snak med en gymnasiepige i toiletkøen. Hun var på randen til at græde af begejstring over, at Bon Iver skulle spille på Northside. Hun havde været stor fan i mange år og glædede sig som et lille barn til at se Bon Iver. Jeg havde også en fornemmelse af, at der var mange-mange-mange andre, der var i samme båd, som den spændte pige fra køen. Fremmødet til koncerten var stærkt – særligt forrest for midten af scenen.
Mørket havde sænket sig over Northside Festival, da Justin Vernon, som også går under navnet Bon Iver, gik på Grøn Scene lørdag aften med et par store høretelefoner på hovedet. Et look jeg dog fandt indelukket og fraværende. Samtidig også et look, der skreg nerdy-music-hipster-type, som understreger Vernons personlige stil.
’22 (Over Soon)’ starter, og allerede her var dele af publikum sugede ind i Vernons lille intense lydverden. Flere gange pakkede Vernon sin falcet-prægede stemme ind af vocoder-effekt, som han også er kendt for på pladerne fra Bon Iver. Til tider kunne brugen af de mange effekter i hele det store, brede lydbillede blive et småkedeligt sammensurium af sang og musik. Vinden forvrængte lyden jo længere, man kom ned bagved, så det var svært at høre helt præcist, hvad der foregik. Hvis man gik ind i mængden til de trofaste fans, var man ikke et sekund i tvivl om, hvad Vernon ville.
Der hersker ingen tvivl om, at Justin Vernon er en pisse dygtig musiker, som heller ikke var bleg for at vise, hvad han kunne af blær. Blandt andet under ‘Woods’, hvor han benytter sig af den hypede loop-station, viser han publikum, at han snildt kan tilpasse sig instrumentalt.
Blandet oplevelse
Bon Iver koncerten for mig var en blandet oplevelse, som var meget afhængig af, hvor man befandt sig i publikum. Intensiteten, roen og kærligheden til musikken var så stærk og smuk tættest på scenen. Folk var komplet opslugte, ja nærmest paralyserede af Bon Ivers store og langsomme lydunivers. Bagved var koncerten domineret af gabende, småsnakkende og distraherede mennesker, der mest af alt blot var til Bon Iver for at udfylde ventetiden mellem Minds of 99 og Suspekt.
Hittet ‘Skinny Love’ var en af de få sange, der brød med publikums stille nynnen og blev til en god gammeldaws fællessang. Super inderlig og smuk performance af klassikeren – det må jeg give Vernon.
Flere af festivalgængerne var imponerede over Vernons evne til at nå udover scenekanten. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv er ligeså imponeret. Og jeg synes det er ærgerligt, at en kunstners performance er afhængig af, hvor man står henne. Især når flere af musikerne under Northside beviste, at man undervejs af sin koncert sagtens kan fange publikum nede bagved. Og jeg vil kunne mærke en artist selv helt nede bagerst af publikummængden.
Men en flot midnatsperformance var det. Og de trofaste og begejstrede fans, der var stimlet sammen foran scenen, fik hvad de fortjente i form af en ægte ‘Bon Iversk’ atmosfære og flot musikalsk præstation.
