Major Lazer version 2.0

Med fornyet energi og kræfter spillede et nyt og stærkere end nogensinde Major Lazer for et festklart publikum fredag aften på Northside.

Med nyt bandmedlem og flere dansere og et større setup end nogensinde gik Diplo, Walshy Fire og Ape Drums på scenen fredag nat klokken 1 for at lukke dag to på Northside med et brag.

Hele franchisen Major Lazer er i gang med en rebranding, og derfor var det svært at vide, hvad vi ville få serveret – udover en fest, selvfølgelig. Publikum var klar, for én gangs skyld var der pakket foran Blue Stage inden koncertstart.

Hvordan DJ-kollektivet i årevis har formået at favne bredt og eksperimentere med deres lyd, der har dækket alt fra house og trap til moombahton og dancehall. Men til fredagens koncert var der en klar råd tråd i musikken, og det virker til, at gruppen er vendt tilbage til rødderne i danchall-stilen.

De seks dansere på scenen gjorde sit sammen med Walshy Fire til at løsne hofterne på festivalgængerne, som hoppede rundt i deres øl- og solrus fra en lang dag i festens tegn.

Major Lazer, NorthSide, NS19, Blue Stage
Foto: Lasse Lagoni

Mens det nye medlem Ape Drums mest holdte sig til mikserpulten og passede beatsene, var Walshy og Diplo i topform. Ikke at de nogensinde ikke har været i gear, når de har optrådt, men de virkede ekstra friske og på denne gang.

Det har været tradition til deres koncerter, at de under nummeret “Sound Bang” får publikum til at hoppe fra side til side, men i aften var det et nyt mix af nummeret – og samtidig var der ekstra meget fokus fra scenen på sikkerheden. Om det er erfaringer eller hvad det er, der gjorde det, så var det god stil at se, hvor meget fokus der var på, at folk var okay. Da gruppen sidst spillede på dansk jord for to år siden, blev koncerten afbrudt grundet mas nede foran scenen.

Hvis det her er den nye stil, er jeg totalt ombord. Selvom flere mix var genkendelige, var mange af dem også nye, hvilket var et dejligt frisk pust, når man som mig har hørt de samme overgange mange, mange gange med Major Lazer nu. Fornyelse klæder dem. Selvom det selvfølgelig er en form for fornyelse uden, at de glemmer deres rødder.

Jeg har ikke set Major Lazer så kraftfulde og stærke de seneste fem år. Ikke siden koncerten på Roskilde Festival i 2014, der også var præget af lysten til leg, impulsivitet og en connection med publikum, der får alting til at gå op i en højere enhed. Hvis det her er Major Lazer 2.0, så er jeg totalt ombord!

Major Lazer, NorthSide, NS19, Blue Stage
Foto: Lasse Lagoni

Se resten af Lasses billeder HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her