Når julefreden har sænket sig, og man går og venter på, at nytåret skal komme, er det normalt, at gøre status på året, der gik. 2017 har været et fantastisk år for musik i Danmark, men det ser faktisk ud til, at 2018 bliver endnu vildere. Forhåbentlig har I fundet jeres egne darlings, men derfor skal I da også høre om alle de bands, vi forventer bliver det næste nye sorte, både bogstaveligt talt og i overført betydning.
Metalmusikken har haft et forrygende år i Danmark. Et udsolgt Copenhell, en række forrygende store koncerter som har været koncentreret om Store VEGA, Pumpehuset og Amager Bio, kæmpe navne som Metallica, der fik åbnet den nye arena, og et helt og aldeles vanvittigt dygtigt lag i undergrunden af danske musikere, som gør sig klar til at indtage de mellemstore scener i det nye år.
Hvem havde troet, at BAEST var gået fra et relativt ubeskrevet blad, til et fantastisk liveband, som truede med at rive Pumpehusets byhave ned en ellers rolig september aften til en gratis koncert?
Eller at Slægt havde flyttet sig fra sin blackened dødsmetal til noget helt sublimt på en scene?
Myrkur som fik udgivet et nyt album og fik endnu mere af den danske anmelderstand og internettets mørke kroge på nakken?
Eller at årets bedste koncert skulle spilles i marts måned af en flok stille franskmænd, tæt efterfulgt af en meget mørk aften i kødbyen med nogle englændere, som ikke engang gad at vende fronten til publikum?
Det har været et helt og aldeles vanvittigt år, og det bliver kun vildere herfra.
Hvem var bedst?
Årets bedste koncert, for mit vedkommende, er uden tvivl Gojira som gæstede VEGA i marts. Magma er et af de bedste albums, der endnu er blevet spillet i mit hjem, og på denne tidlige forårsaften var der en enevældig fransk monark, som tronede over metallen. De utrolige franskmænd leverede en opvisning i, hvor smukt og brutalt musik er i stand til at være. Min oplevelse er ætset ind i hukommelsen, hvor jeg undervejs tog mig i, at stå fuldstændig stille og bare føle musikken, da jeg var ude af stand til at gøre andet. Når de er bedst, er Gojira en transcendental oplevelse.
Den næste oplevelse, som skal på denne form for liste er britiske Dragged into Sunlight, der formåede at knuse alle fine fornemmelser, og levere et vanvittigt brag af en koncert på KB18. De beskriver det selv som doom metal, men det går langt ud over genredefinitioner, som når musik er bedst. Dette var også mit første møde med Konvent, hvor der gøres klar til det næste skridt med en optræden på 2018’s When Copenhell Freezes Over.
Slægt og Zombier
Slægt har fået en masse omtale i år, og det er også velfortjent. Deres album, Domus Mysterium, er på grænsen til at skulle udråbes til et mesterværk. De unge københavnergutter har da også fået fine ord med på vejen af selveste Thomas Treo, som nok må betragtes som musikanmeldelsens største navn i Danmark. Den måde, Slægt er vokset fra et band, som kunne spille en fin opvarmer for Primordial, lave en god fest som et mellemnavn til WCFO, og til at være en helstøbt oplevelse, der kan blæse ørerne af enhver er mildest talt imponerende. Jeg har fået set dem adskillige gange i år, og jeg glæder mig allerede til at bruge mere tid med dem.
Rob Zombie skal også lige nævnes i dette fine selskab. Han besøgte Copenhell i sommers med et forrygende show. De intime rammer som prydede hans sidste besøg var skiftet ud med en ordentlig festivalsscene. Han leverede et totalshow, hvor man kun kan begejstres af manden, som næsten er klar til pension. Han formår at genoplive de gamle White Zombie-klassikere, og samtidig gøre et publikum næsten forlegne over hans ekstravagante optræden, hvor han ikke er bange for at bruge og misbruge enhver kliché. Rob Zombie hører hjemme på en stor scene, og der er han stadig blandt de bedste.
Verdens værste gøglere.
Dette år har også budt på mere end en enkelt Red Warszawa-koncert. For første gang valgte jeg at anmelde dem, da de spillede i et stuvende fuldt Amager Bio, efter at have set dem lukke Copenhell endnu engang. Problemet med at anmelde noget som Red Warszawa er dog, at de ikke giver mening. Musikken er sekundær og kun den hjerneblødning, som det er at være til koncert med de garvede polske er essentiel, når man udsættes for dem.
Jeg vil ikke sige Red Warszawa er et godt band, eller at de spiller god musik, men hvor er de dog i stand til at levere en fuldstændig tåbelig, vanvittig og usammenhængende aften, hvor mandlig nøgenhed, latexrustninger og porrer samles i en uskøn forening, som ikke burde virke, men gør det på trods af alle de enkelte elementer.
Jeg har set Red Warszawa over tyve gange, og jeg er ikke blevet færdig med dette band endnu. Bare pas på, de er stærkt vanedannende, lidt ligesom cigaretter og hårdere stoffer.
Alt det, der ikke passer ind.
Et af de store problemer med at lave en opsummering på nogle enkelte ord er, at alting ikke passer så nydeligt ned i denne kasse. Hvor placerer man nogle af de islandske åbenbaringer, som har været forbi Danmark i 2017? Agent Fresco har leveret et par fremragende koncerter med deres hybridmetal, og det samme har Sólstafir og Árstíðir. Samtidig var det ikke et kedeligt besøg fra Mastodon, som leverede en massiv omgang smæk for skillingen, og Myrkur, som leverede forrygende 25 minutter på Copenhell og et knapt så skarpt show i Pumpehuset, med sin nye plade, som jeg er overbevist om er ganske fortrinlig, men ikke ligefrem noget mesterværk.
Night of the Black Attack II på Forbrændingen er måske det mest voldsomme jeg endnu har oplevet, hvor Solbrud, Slægt, Orm og Satanic Assault Division leverede en aften, som slog mig helt og aldeles ud af kurs i adskillige dage.
Solbrud har forresten også lavet et af de bedste albums i år, men det er der ikke mange som har haft plads til at anerkende, da der har været så meget andet godt, og så sexet er det vist ikke, at rose et atmosfærisk black metal band, som er så nyskabende og formidable, at man næsten glemmer dem, når man skal omtale den danske musikscene.
Mayhem besøgte Danmark og holdt en fin messe i Amager Bio, som aldrig helt kom op at ringe, men det var her, jeg blev introduceret for Dragged into Sunlight, så det var både positivt og på sin plads at få besøg af et af de største bands indenfor mørk metal.
Hvad kommer der så nu?
Det nye år byder på forrygende musik fra starten af. Blastbeast.dk står bag en hård aften i Pumpehuset med The New Shit Showcase, hvor man kan forvente en masse godt, men upoleret musik. Det plejer at være en fornøjelse, og dette år kommer nok ikke til at være anderledes. Det løber af stablen den 6. januar og man kan købe billetter her.
Ugen efter går turen til VEGA. When Copenhell Freezes Over har i deres nyeste udgave et massivt line up på plakaten. Med BAEST som aftenens ubetingede hovednavn er der lagt i ovnen til en ordentlig omgang mosh. Konvent lover at spille mørk og tung doom, som forhåbentlig tager en med på en musikalsk rejse i særklasse. Dirt Forge og Junkyard Drive er spændende bekendtskaber, som gør det muligt at udvide sin horisont og måske gemmer der sig et stjernefrø i et af dem, hvor man kan blive positivt overrasket. Cabal og Unseen Faith skal nok også blive oplevelser, men jeg har ikke fået hørt noget med dem endnu. Arrangementet er den 13. januar, og man kan købe billetter her.
Så bliver det mørkt!
For at det ikke alt sammen skal blive så sødt og rart, så har Ungdomshuset gjort klar til to forrygende dage i februar. Kaldet fra Dybet III har et vanvittigt line up, og en entrépris som er næsten tåbelig, når man ser hvor gode bands, der kommer. Det her bliver måske en af de bedste koncertoplevelser i år, og jeg skal se Solbrud, Orm, Slægt, Konvent, Afsky, Morild og Sunken. Til dette vanvittige arrangement kan man kun købe billetter i døren, så kom tidligt den 2. februar.
Helhorse kommer med nyt album i løbet af 2018, og det lyder på dem, som en fornøjelse at være i studiet. Det eneste de glæder sig mere til, er at komme ud og spille nogle vilde koncerter, så mon ikke jeg får listet mig til en koncert eller to med de danske sludgemonstre i 2018.
Og der kommer endnu flere…
Accept lægger vejen forbi København, og jeg forventer at skråle ‘Balls to the Wall’ i ét væk. A Colossal Weekend har et ret vildt program allerede. Judas Priest og Megadeth gæster Royal Arena, og Iron Maiden lægger også vejen forbi, så de store koncerter er gjort klar for 2018.
Og så er der den der tilbagevendende festival på Refshaleøen med en ordentlig omgang metal, og et sidste møde med den mørke fyrste.
2017 var et vildt år for rytmisk musik, men det tegner til at 2018 bliver endnu vildere…
Tak for i år, og jeg håber vi ses ude på spillestederne til en række forrygende koncerter i det nye.
