The Dillinger Escape Plan – Farvel Danmark, Igen

The Dillinger Escape Plan sagde farvel til Danmark tilbage i Februar, men grundet en trafikulykke i Polen der afbrød deres afsked turné, får vi endnu en chance for at sige farvel til et af verdens stærkeste hardcore bands. Der blev givet gas, der blev smadret guitarer, og selv vinden blæste op til heavy da DEP indtog Hades scenen Fredag aften.

The Dillinger Escape Plan når knap nok at starte deres koncert før vinden melder sin ankomst og blæser godt op i styrke, selv naturen ved at dette er sidste chance for at se dette fænomenale band på dansk jord. Showet som DEP har med sig minder meget om det de bragt i Pumpehuset tilbage i Februar, dog naturligvis forkortet, og selvom det sætter en fed stemning at introducere koncerten med et voldsomt bas beat og stroboskoplys, så har det ikke helt samme kraft under åben og grå himmel, som i en mørk koncertsal.

DEP er dog ikke et band for hvem den udendørs scenen er fremmed, og fra første anslag af Ben Weinmans guitar er der fuld fart frem af. På trods af den ekstreme kompleksitet af DEPs musik, eller måske på grund af den, er lyden helt i top fra starten af koncerten, og især trommerne går skarpt igennem. Det er tydeligt at se at DEP er et band folk er kommet for at se, og for første gang i dag er der propfyldt af mennesker omkring Hades.

Afsked med stil

 Det er vanvittigt at se et band så bekvemme med kaos som The Dillinger Escape Plan. Et par sange inde svinger Weinman sin guitar om sig, den rammer gulvet, og uden tøven samler han den op og smadrer den mod scenen midt i sangen, får en ny udleveret, og spiller ufortrødent videre. Forsanger Greg Puciato leverer de vildeste skrig jeg har hørt på Copenhell indtil videre, og selvom hans vokal ikke er lige så stærk som den var i Februar, så er der konstant bevægelse og vanvid på scenen. Som band har The Dillinger Escape Plan et omdømme som live bandet over dem alle, og det taget i betragtning så mangler denne aften lidt fra deres side, men alt i alt er det en afsked med stil.

Dillinger Escape Plan
Foto: Sebastian Dammark

Se Sebastians billeder fra festen HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
André Sønderbæk
André Sønderbæk
Betaget af alt fra kaos til kosmos, fra mathcore til intimkoncerter med popdivaer og alt derimellem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her