Carpark North – Spil noget vi kender!

Et af Danmarks mest populære electrorock bands, Carpark North, lagde på en regnfuld torsdag aften vejen forbi Odense til en medrivende koncert fyldt til randen med energi, lysshow og fællessang.

At Lau Højen har en genial stemme, er ikke noget der kan sættes spørgsmålstegn ved, for det har han uden tvivl. Og den blev ikke ligefrem dårligere af at have ODEON som kulisse. Akustikken sidder lige i skabet i den nye bygning og det gjorde kun vokalen endnu bedre.

Lysshowet derimod var lige til at få et epileptisk anfald over. Alverdens farver farede rundt i lokalet, blændede publikum flere gange og gjorde det til tider ubehageligt at kigge mod scenen. Lysshow er godt, men det kan også blive for meget.

100 minutter med gammelt og nyt

Meget atypisk for trioen, sang Lau aftenen ind med en sang på dansk iført en af hans karakteristiske lange t-shirts. Der gik dog heller ikke mere end det ene nummer, før den  veloplagte forsanger slog over i de sædvanlige engelske tekster.

Det kunne publikum lide, at det gav dem muligheden for at høre hits som Shall We Be Grateful, Renegade, Save Me From Myself og mange flere af bandets efterhånden mange hits. Men der blev dog også tid til en håndfuld nye sange i løbet af den 100 minutter lange koncert.

Nye sange uden effekt

Numre som umiddelbart lyder langt fra den musikalske boldgade som Carpark North indtil videre har spillet i. Mindre gang i den, færre instrumentale mellemstykker og mindre power fra Laus stemme. Så der var ikke tale om sange som kunne løfte publikum fra deres sæder.

For ja, de havde nemlig muligheden for at kunne sidde ned gennem hele koncerten. Noget som man slet ikke skal have til en koncert med et så energisk og tempofyldt band som der her var tale om. Publikum endte nemlig med kun at stå op og fyre den af 60% af tiden når de velkendte radiohits blev spillet og når der så blev skiftet mellem nye og gamle sange gennem hele koncert, så nåede det aldrig det klimaks, som man havde håbet på.

Carpark North, Odeon
Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Se hele galleriet fra koncerten HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her