Knap havde jeg sat mine ben på Refshaleøen, førend jeg følte mig hjemme igen. Alt lignede sig selv, og den begejstring blev så mødt af det mest veloplagte tyske opvarmningsband. Blind Guardian har ikke gæstet Danmark i 20 år, men de var meget ventet af et skarpt publikum, der ikke havde glemt dem.
Alt var dog ikke som det plejede at være, for Hades-scenen er blevet flyttet ti-femten meter væk fra den store, flotte ulv og det klædte lyden enormt. Sidste år var jeg meget lidt begejstret for alle bands, der spillede på Hades, og med denne åbningskoncert, så var det svært ikke at miste alle hæmninger, for det lød fænomenalt. Jeg stod tre forskellige steder til koncerten, og på intet tidspunkt blev jeg generet af tilbageslag fra betonhallen. Det har selvfølgelig meget lidt med Blind Guardian at gøre, og de var trods alt den primære grund til, at jeg havde fået bevæget mig ud til åbningen af Hades.
Og tak for kaffe, hvor var de på!
Publikum havde glædet sig til at se de rutinerede tyske herrer, og der blev lagt fra land med en fantastisk omgang speedmetal. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der blev spillet hvornår, men det var ren hitkavalkade og det første øjeblik, hvor det hele stoppede op, var da Hansi Kürsch, oprigtigt måtte gå til bekendelse med et alvorligt dilemma. Det var langt fra mørkt nok til at spille “Nightfall”, men det gav massiv genlyd hos publikum og det fik undertegnede helt op at ringe. Derfra blev det ren opvisning, og med vellydende sange, som var til at skråle med på, var det en fornøjelse at se Blind Guardian give den gas og tage tempoet af i et rask væk. “The Bard’s Song” er en af de smukkeste power-ballader og den bliver ikke være af at dele den i en massiv sing-along, men den absolut bedste oplevelse havde de tyske metalmestre gemt til sidst. “Valhalla” er en hyldest til de hedenske guder, der er blevet skiftet ud med kors og djævlehorn, men det var det gentagende refræn, der kørte fra publikum længe efter sangen var slut, som gav mig kuldegysninger i de små 25 graders varme. ‘Valhalla, deliverance/ why’ve you ever forgotten me’ blev sunget igen og igen, og viste power metal fra sin smukkeste side.
Hvis det her var et udtryk for hvor gode Blind Guardian er normalt, så håber jeg virkelig ikke at der går tyve år mere, før de kommer på besøg igen. Det var sjovt, medrivende og den mest fantastiske opvarmer, til hvad der endte som en massiv festdag i den danske metalfæstning på Refshaleøen.
Se flere billeder fra Copenhells første dag HER
