Vi er så småt vågnet igen efter weekendens festival. Heldigvis lige i tide til den næste, Tinderbox, der starter allerede imorgen. Nu hvor alle indtrykkene er blevet fordøjet, kan vi her bringe vores vurdering og opsummering af NorthSide 2016.
Bookingerne i år var blevet rost til skyerne, og vi så da også meget frem til at se, hvad Ådalen kunne præstere. Overordnet blev vi ikke skuffet. Både sceneshowsene og musikken blev fremført fornuftigt, hvor et par faldt under standarden og et par lå langt over.
Festivalens første dag startede ved indgangen til Ådalen, hvor vi stoppede et par gæster for at høre, hvorfor de havde valgt at bruge deres weekend udenfor – og derved trodse de dommedagstruende vejrudsigter. Vi anmeldte The Temper Trap, der virkelig skuffede fælt. Jeg havde ellers set frem til at opleve de australske musikere, da deres musik virkelig formår at kreere et væld af følelser hos lytterne. Jeg gav setlisten skylden, da jeg stadig håber på, at de i bund og grund er gode musikere.
En artist, der virkelig (virkelig!) ikke skuffede, var Iggy Pop. Selvom han i år runder sit halvfjerdsenstyvende leveår, var han i topform. Han sprang rundt på scenen – eller rettere hoppede haltende – og leverede en koncert, som jeg personligt vil huske i mange år fremadrettet. Setlisten var ligeledes formidabel. Han var da også kun en halv stjerne fra at opnå toppoint hos os.
Lørdag havde vi en del flere koncerter på skemaet. Vi vågende med et brag, da canadiske Wolf Parade optrådte på P6 Beat Scenen, blev lullet lidt i søvn igen, da The Vaccines på en eller anden mystisk vis havde valgt at sætte tempoet ned i deres sange. Energien udeblev og jeg var ikke særlig tilfreds. Heldigvis fik vi et godt grin sammen med Jacob, Niels og Louis fra The Minds of 99, da vi tog en snak med dem i presseteltet, inden vi vandrede mod Green Stage for at opleve Beach House. Duoen fortryllede os med deres drømmende musik, ligesom jeg stadig drømmer om Victoria Legrands rhinstenbesatte kappe, der lyste op under fuldmånen. Det var virkelig en oplevelse for alle sanser.
Da festivalens sidste dag startede, satte jeg mig tilbage foran Green Stage med en toast og en fadøl i hånden, hvor jeg under den bagende junisol blev en smule forelsket i den unge Jake Bugg. Han gav mig et deja-vu til britiske James Blake, som jeg oplevede i 2013 på Orange Scene, hvor tømmermændene dog var en anelse voldsommere og temperaturen en anelse højere. Dog fik Blake mig til at falde i søvn, hvor Bugg fik sommerfuglene til at flakke rundt i min mave.
Efter Jake Bugg løb jeg ned mod P6 Beat Scenen, hvor Manchester-bandet Blossoms skulle spille. De var faktisk årsagen til, at jeg i tidernes morgen begyndte at plage hr. redaktør om at få lov til at komme med på NorthSide. De fem unge knægte leverede en udemærket koncert, hvor jeg ikke kunne lade være med at juble en smule, da jeg fik lov til at høre “Charlemagne” live – efter at have haft den kørt på repeat siden januar. Efterfølgende pakkede jeg min indre fangirl væk og interviewede dem om at være så unge og have så stor succes og for lige at høre, hvad vi kunne forvente af deres første album, der udkommer til august. Det sagnomspundne interview kan du læse her på siden inden længe.
Ligesom resten af NorthSides publikum sluttede vi festivalen af med at blive upassende ophidset af selveste John Taylor og Duran Duran, for derefter at blive fuldstændig rundtosset af Becks kaotiske univers.
Hvis vi skal snakke om andet end musikken, så var jeg overrasket over, hvor få hipstere, der egentlig havde fundet vej til Ådalen. Måske fordi NorthSide er blevet en mainstream festival? Jeg ved det ikke. Der var nu alligevel “man-buns” nok til stede til at befolke hele Fyn. Jeg brokkede mig ikke.
Ligeledes skal NorthSide have en applaus for deres udvalg af mad. Økologien var højt prioriteret, og vi nåede ikke at fortære et eneste dårligt måltid i weekenden. Gourmet hotdogs, vietnamesiske forårsruller fra Lêlê, flæskestegsburgere med sprødt svær og festivalens bedste, porchettaburgere fra Gourmensch. Alligevel kunne vi godt have savnet en god gammeldags Tuborg Classic, da Tuborg Rå blev en anelse triste i længden.
Hos Poplish har vi haft en formidabel festival, og vi håber, at du har nydt at følge med i vores dækning. Husk, at vi ikke er helt færdige endnu, for inden længe kan vi præsentere et af de første danske interviews med britiske Blossoms – og indtil da; så ses vi på Tinderbox i morgen.
Du får også lige det sidste skud billeder fra NorthSide her. Tak for i år.
