Lørdag aften kl. 23:15 trådte en kvartet af musikere ud på Green Stage på årets NorthSide. Månen skinnede klart bag aftenhimlens skygger, og med den tunge røg, der lagde sig på scenen som et tæppe, skabte det den perfekte ramme for en fortælling og en rejse ind i Beach Houses drømmende univers.
Om det var et drøm eller mareridt, har jeg dog ikke besluttet mig for endnu. Det føltes som én stor omfavnelse fra det øjeblik, at Victoria Legrand åbnede munden og lod sin sirenestemme indfange os.
Iført en kappe, der glitrede som en klar stjernehimmel, stod hun med hovedet bukket ind over sit keyboard. Hovedet, der var dækket af hætten, som mystificerede hende – og bandet – endnu mere.
Det var en perfekt start med en 6-minutters lang version af nummeret “PPP” fra bandets album “Depression Cherry”. Det hele gik op i en højere enhed. Rammen omkring bandet, bandets ageren på scenen. På den der langsomme, nærmest døsige måde, der blot gjorde enhver tilskuer fortryllet af den magi, man var vidne til.
Vi nåede at opleve sange fra begge albums fra 2015, der som to perfekte halvdele af én historie, blev udråbt til nogle af de bedste udgivelser fra sidste år.
Koncerten startede stille ud. Drømmende, langsom, melodiøs pop med lange fraseringer fra duoens side. Imens lyrikken blev vartet op af et trommesæt, der på den helt rigtige måde, lagde rytmen og lod ens hjerte hamre i takt med stortrommen.
Dernæst blev det vildere og vildere. Som vi langsomt oplevede, at musikken blev mere og mere støjende. Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan Beach House formåede at tage albummet “Thank Your Lucky Stars” (der udkom kun et par måneder efter førnævnte “Depression Cherry”, der i forvejen var fantastisk, og ophøje det på en måde, så man som publikum, kun kunne overgive sig til musikken.
Det eneste minus, der skal kommenteres herfra, var lydniveauerne af bandets instrumenter. Den anden halvdel af duoen, Alex Scally, stod med sin guitar, som desværre ofte druknede bag den gennemborende stortromme, hvilket nogle gange fik musikken til at fremstå mere rodet opbygget, end den egentlig er.
Det tog lidt af den fortryllelse, som duoen havde påkastet os, men ikke nok til, at vi ikke stadig er begejstrede. Beach House leverede en fornuftig afslutning på vores lørdag, som vi kunne forlade pladsen med, mens vi stadig nynnede med på melodierne – hele vejen hjem i seng igen.
Se resten af Lasse Lagonis galleri HER
‘Like’ Poplish på Facebook HER
