SAVEUS – Triumferende genkomst

SAVEUS var en af de koncerter på SPOT Festival, der var ventet med størst spænding, men bandet leverede i dén grad varen.

Ja, den er god nok. SAVEUS er dem med Martin Hedegaard, ham der engang vandt et stort, musikalsk talentshow på en større dansk public service-kanal. Nok om det, for nu er det SAVEUS, Hedegaard fokuserer på. Det har udmøntet sig i en hel del hype om projektet, der ellers stort set kun har optrådt til P3 Guld, hvor der blev kvitteret med stående klapsalver. Denne hype, tilsat Hedegaards personlige stjernestatus, fik uden problemer fyldt Store Sal i Musikhuset til randen af nysgerrige sjæle, der var spændte på at høre, hvad SAVEUS havde at byde på.

SaveUs, stemning, Spot 16 Lørdag
Foto: Helle Arensbak

De fire unge mænd lagde under det lilla lys noget forsigtigt ud med rolige, melodiske popnumre, der var bygget op om at fremhæve Hedegaards uomtvisteligt stærke vokal. Under koncerten fik Hedegaard også givet prøver på sine evner på både synthesizer, keyboard og basguitar, hvad der sammen med hans tre medsammensvorne gav et velopbygget lydbillede. Efter tredje nummer takkede Hedegaard salen for at have mødt op til deres første større koncert, hvad der åbenlyst har fyldt meget i hovederne på de fire gutter. Men så skete der noget. Fra fjerde nummer blev koncerten hevet et hak op i tempo og energiniveau, og det kunne også mærkes på publikum, hvor de første – kvindelige – medlemmer så småt begyndte at rejse sig fra sæderne for at kunne danse med. Fra pop i den blødere ende bevægede SAVEUS sig ind i et territorie med elektronisk styret festmusik. Endelig blev vi alle overbeviste og rejste os op under endnu et af de endnu ikke udgivne numre.

Som det sidste kom så singlen ”Levitate Me”, der efter premieren til P3 Guld er nået op på imponerende 1,7 millioner afspilninger på Spotify. Nu var der ikke længere betænkningstid hos publikum, der alle abrupt fik rejst sig op igen til nummeret, der, ganske som SAVEUS’ musik generelt, både er smukt og bombastisk på én og samme tid. Og når publikum alligevel står op, hvorfor så ikke løbe ned til dem, hvad Martin Hedegaard fik gjort, inden han igen måtte indtage scenen for at modtage folkets endeløse hyldest. Bandet var tydeligt benovede over den særdeles gode modtagelse, men den var også velfortjent til en spændende kunstner, der leverede en stor optræden af deres storladne pop.

Se Helle Arensbaks fantastiske billeder fra koncerten HER

SaveUs, stemning, Spot 16 Lørdag
Foto: Helle Arensbak

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christoffer Fischer
Christoffer Fischer
Egentlig mest en filmnørd, men dog også musikelsker med hang til især rock, gerne af ældre dato, men også elektronisk musik og hiphop sniger sig ind i mine øregange.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

SAVEUS imponerede alt og alle med en forbløffende koncert, der begejstrede publikum i stor stil.SAVEUS - Triumferende genkomst