Som de allerførste af kandidaterne til KarriereKanonen i år skulle Dør nr. 13 indtage scenen på Radar under SPOT Festivalen. Dermed var de tildelt en stor ære, men der lå samtidigt også et vist pres på det københavnske band.

Klokken var blevet lidt over 16, da P3s Nicholas Kawamura præsenterede bandet for et beskedent publikum, der dog måske var decimeret af, at festivalens udprintede program fejlagtigt meddelte, at sekstetten først skulle gå på 16.50. Kawamura dvælede selv ved bandets kategorisering, som han ikke helt ville kalde for hverken syrerock eller psych rock, så han citerede bandets egen beskrivelse af musikken ”som en B-films horrorversion af et østtysk schlagerorkester”.

Efter dén præsentation gjaldt det for Dør nr. 13 om at få vist publikum, hvad der blev ment, og det fik de gjort ved effektivt og uden nonsens at fyre de første to numre af lige i rap uden at henvende sig mærkbart til et lidt tilbagetrukkent publikum. Dermed fik de med det samme rystet prædikatet syrerock af sig, da der ikke var mange psykedeliske tendenser at finde i musikken, der i stedet lå i den tungere ende med præg af garagerock. I de dansksprogede tekster nærmede vi os dog lidt af de syrede tendenser, og de blev også stærkt indprentede takket være en intens og energisk levering fra frontmand Lasse Storm.

Men det var faktisk også koncertens største problem, at bandet ikke eksperimenterede mere og gav mere fra repertoiret, som ikke uden grund har gjort, at ord som ”syrerock” har været anvendt om bandet. I stedet koncentrerede bandet sig udelukkende om at høvle den ene energibombe af en rocksang af efter den anden, som, trods stærke numre som ”E45”, blev en smule ensformigt. Sangene var stærkt leverede, ingen tvivl om dét, men man kunne godt savne en smule variation fra et band, der ellers ikke normalt er lette at placere i en enkelt kasse.

Se Sebastians billeder fra koncerten HER

Dør nr. 13, Radar

Foto: Sebastian Dammark