Major Lazer – et festfyrværkeri af konfetti, laserlys og tramp

En Major Lazer koncert er som et nytårsfyrværkeri: Det er stort, flot og prangende, men hurtigt overstået og glemt igen. Og det er lige præcis dét, folk vil have denne aften i Forum i København – et hurtigt skud tomme kalorier i en farvestrålende indpakning, der tilfredsstiller den evige trang efter søde sager.

Fra første sekund, der bliver givet signal fra scenen, retter folk ind og er klar til at feste med Diplo og co. Og det er lige netop dét, en Major Lazer koncert er – én stor fest. Og der bliver fyret op for den helt store fontæne. Vi bliver stopfodret med konfettikanoner, twerkende dansepiger i tætsiddende glitterkostumer og stroboskop- og laserlys en masse. Alt dét, en ægte raver-fest skal have. Diplo er festens indpisker, og han tumler rundt på scenen mellem de dansende piger og får folk til at klappe, skrige og danse. Diplo siger: “Jump!”, og publikum svarer i samlet flok ved at hoppe op og ned som gale.

Musikken bliver serveret i mundrette størrelser, og de forskellige numre fås kun i halve eller kvarte udgaver, og så er det videre til næste. Selv de store hits er en forbigående størrelse.  Men det ser ud til, at det passer ganske godt til de mange unge piger og drenge fra Snapchat-kulturen, der er stærkt repræsenteret i Forum i aften. En hurtig besked og så videre til næste. Nyt, nyt, nyt! Og de mange skift, breaks og drops i musikken virker da også instinktivt. De holder publikum på tæerne, og hvis energien er ved at dale, så skal der ikke mere end et drop til, så er folk helt oppe i det røde felt igen. Det er yderst effektivt.

Men efter 45 minutter virker det alligevel som om, de største af nytårsraketterne er blevet fyret af. Koncerten skifter karakter, og det hele kører lidt mere i automatgear. Væk er de farvestrålende animationer på de store LED-skærme, indpiskeren Diplo er stille på scenen, og tilbage er bare den evindelige tramper-musik, de utrættelige dansere og laserlyset. Koncerten nærmer sig en kedelig afslutning, men vi venter alle spændt på én ting; den allerstørste nytårsraket af alle i form af mosterhittet Lean On med en vis Karen Marie Ørsted på vokal.

Desværre må vi alle kigge langt efter Mø denne aften, og det er lidt af en fuser. For et besøg af Mø ville have trukket den sidste lidt kedelige halvdel af koncerten op. Major Lazer gør dog sit til at få lige dansk islæt på scenen i form af en masse arkivbilleder af København, der kører henover de store skærme, og da et stort dansk flag tilsidst toner frem, glemmer folk alt om det sidste kvarters ensformige edm-bal og klapper Diplo og co. af scenen. Det var så den nytårsaften.

Major Lazer
Foto: Per Lange

Se også

Robert Plant og Saving Grace inviterede til magisk boomerbal i ungdomsklubben

Den Keltiske Løve kunne have reciteret opskriften på hårdkogte...

Zeal & Ardor afholdt diabolsk vækkelsesmøde på Train

Schweiziske Zeal & Ardor er mere end et heavy...

David Gray vækkede minderne, men ikke helt magien

Da jeg fandt ud af, at den walisiske singer-songwriter...

Heilung fik os til at glemme tid og sted

Fredag aften i Aarhus Congress Center gik Heilung på...

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Desværre må vi alle kigge langt efter Mø denne aften, og det er lidt af en fuser. For et besøg af Mø ville have trukket den sidste lidt kedelige halvdel af koncerten op. Major Lazer gør dog sit til at få lige dansk islæt på scenen i form af en masse arkivbilleder af København, der kører henover de store skærme, og da et stort dansk flag tilsidst toner frem, glemmer folk alt om det sidste kvarters ensformige edm-bal og klapper Diplo og co. af scenen. Det var så den nytårsaften.Major Lazer - et festfyrværkeri af konfetti, laserlys og tramp