Hades-scenen åbnede med et tordenskrald i torsdags, da en gruppe gamle kendinge dukkede op på scenen. Bandet jeg taler om, er selvfølgelig Life of Agony, som med deres alternative bud på trash metal kører på igen efter en række lange pauser.
Hvordan er det så, at se et af sine glemte barndomsidoler live? Det er ganske overbevisende, hvis ikke bare ultrafedt. Guitarerne kan stadig vrænge fede riffs ud, og sangene fra deres debutalbum River Runs Red har modstået tidens tand fremragende. Det er så gedigne scenemusikere, at man uden problemer bliver ført tilbage til en tid med dårlig hud og smertefulde refræner, og et øjebliks genfunden teenageangst gennemsyrer ens krop.
Men… det er stadig mere et nostalgitrip, end det er egentlig fremragende, og derfor er det svært, at genfinde den begejstring, som jeg havde for dem engang. Lidt for meget vand er løbet under broen, og Life of Agony har i hvert fald ikke genopfundet sig selv musikalsk i så drastisk en grad, som Mina Caputo, forsangeren for bandet, har gjort med sin kønsskifteoperation.
Man må sige, at Copenhell satser på rutinen til at sætte rammen for festivalen med to garvede bands til at åbne festen. Hvor Konkhra gæstede Pandæmonium samtidig med denne koncert, og derfor er det med et blødende hjerte, at jeg ikke kan sige, at det var en fantastisk koncert, men som startskud på en forrygende weekend i metallens navn, må det siges at være godkendt med overhøjde.
Se Sebastian Dammarks fede billeder fra Copenhell 2015 HER
