Avicii – Sommerhit med hjælp fra Martin Garrix

Den svenske superstjerne, Avicii, udgiver nu sin længe ventede single “Waiting For Love”. Og han har fået hjælp af ingen ringere end John Legend og det hollandske stjernefrø, Martin Garrix.

Lad os bare være ærlige fra start af. Det er ikke en ny Avicii, vi ser på ‘Waiting For Love’.  Det er derimod ret forudsigeligt. Sangen er bygget op omkring samme formular, som Avicii altid har brugt. Melodisk klaverspil, en catchy vokal og et drop, hvor det bliver tydeligt, at Martin Garrix har sat sit præg på nummeret, uden dog at lægge navn til.

Men det virker. Det er et af de bedste numre, Avicii har lavet til dato. Allerede ved premieren på nummeret på Ultra Music Festival i Miami tilbage i marts var der garanti for, at det her nummer bliver en ørehænger. Og med sommeren, der banker på døren om ikke længe, så er det nok heller ikke helt tilfældigt, at udgivelsen kommer netop nu.

‘Waiting For Love’ giver altså en god ide om, hvad vi kan forvente af Aviciis andet album, ‘Stories’. Han har ikke genopfundet sig selv, men holder sig til det sikre.

Så vær beredt! Om du er på Smukfest, Spotify eller YouTube, så vil du uden tvivl støde på ‘Waiting For Love’, som et af sommerens helt store hits.

 

Se også

Culture Club lukkede FOREVER: Farverigt, festligt og fuldkommen forvirrende

Med sin ikoniske høje hat, sit regnbuefarvede ansigt og...

They got the look! Roxettes popmaskine kører stadig på højtryk

Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads,...

Funkmestrene Level 42 kæmpede med svingende energi på FOREVER

Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i...

Robbie Williams i Parken var cringe, meta og kaotisk charmerende

Det var en veloplagt Robbie Williams, som spillede op til fest i Parken torsdag aften, og festligt, dét blev det. Med en udstråling få kan matche havde Robbie Williams publikum i hans hule hånd igennem aftenens parade af hit sange, men flere lange indslag med snak og jokes blev frustrerende.  

10cc var i deres absolutte topform lørdag eftermiddag i Viborg

Der var ingen hastværk over koncerten med 10cc lørdag...
spot_img
Emil Bucholtz
Emil Bucholtz
21-årig journalist. Født og opvokset i Nordjylland. Nu bosiddende i Odense og med en brændende passion for elektronisk musik!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Man kunne godt savne lidt mere nyskabelse fra Avicii, men man kan ikke benægte, at det er et rigtig godt nummer.Avicii - Sommerhit med hjælp fra Martin Garrix