Karl William – Hudløs ærlig poesi

Når Karl William hitter blandt de danske lyttere, er det ikke på grund af en stor sangstemme, men fordi hans poetiske tekster er så hudløst ærlige.

Hvis man ser bort fra den lidt ensformige musik, der suppleres af det samme beat nærmest hele albummet igennem, så forstår Karl William på sit nye album Placebo virkelig at ramme der, hvor poesi allerhelst skal ramme. Ikke på grund af hans store stemme eller ørehængende melodier, men fordi man ikke skulle tro, at hans tekster var støbt sammen af en ung gut på 20 år.

Karl William formår på en helt enestående måde at beskrive alle de følelser, som ofte præger et ungt menneske mest; kærlighed, ensomhed og en stor portion uvished. Denne særprægede genre må i den grad siges at være et modstykke til de hits, der i øjeblikket mest omhandler at shake booty og catche chicks, og måske er dette netop, hvad det danske musikmarked hungrer efter?

Med inspiration fra både R&B og blues og med et drys af henholdsvis Marie Key og CV Jørgensen skal Karl Williams musik nok formå at finde vej til de danske hitlister, om end man kunne ønske, at det var med mere musikalsk variation.

Om Karl William er et bud på den nye musikgenre, som skal til at sætte dagsordenen på de danske hitlister, må vi lade de danske lyttere afgøre.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Formår med ubeskrivelige poetiske vendinger at virke ældre end han egentlig er.Karl William – Hudløs ærlig poesi