S!vas – Revolutionen er over os

Mandag den 16. september 2013, tog Sivas Torbati hele Danmark med bukserne langt nede om anklerne, da han med sin debut EP d.a.u.d.a erobrede iTunes’ førsteplads med hans autotunede københavnske slangrap.

Nu er han, næsten et år siden kunstnernavnet S!vas blev banket ind i danskernes bevidsthed med 7-tommer søm, klar til at tage næste skridt op af karrierestigen i form af den altid svære toer, som har fået den sigende titel d.a.u.d.a II.

Ligesom sin forgænger, så er den nye EP produceret af Danmarks svar på DJ Mustard, Reeza, som endnu engang har komponeret nogle sublime beats og samples som gør hvert enkelt nummer til noget, der som singler også ville kunne klare sig fornemt. Især når kombineres med S!vas’ “vokal”.

Lyrikken består stadig af en stor omgang ghetto slang blandet med diverse arabiske og danske gloser med skjulte budskaber som på fantastisk vis bliver vakt til live af den ikoniske dybe, autotunede rap stemme. Det er stadig en forholdsvis ny måde at lave rap på, men det bliver ædt råt af den stadig hurtigvoksende fanskare som den 29-årige dansk/iranske vestegnsrapper har.

Budskabet er klart, simpelt og enkelt. Der skal ske noget i dansk Hip-Hop. Der skal ske noget nyt og revolutionerende og det vil Sivas Torbati og resten af #Holdet være forkæmpere for. Og det man må sige at han indtil videre har haft held med.

Han har i kampen for revolutionen slået sig sammen med den nok største dansker indenfor Hip-Hop genren, Liam “L.O.C.” O’Connor, som på d.a.m.a.i.k.a.m (læses som “tager mig ikke af dem”) er med til at lave et af de bedste tracks som i lang tid har ramt gaden i Danmark.

Det samme er Diamanter & Kemikalier, hvor det lyriske talent skinner igennem og hvor der bliver nævnt kunstnernavne som Nik & Jay, Wiz Khalifa, Medina og Rasmus Seebach. Men samtidig bliver det leveret på over et stille og roligt beat med “Batteriet i mit ur, gik i stå da jeg så dig” som første strofe, hvorfor man i starten var bange for at han som netop Wiz Khalifa havde kastet sig ud i en genre som han ikke hører til i. Men man bliver heldigvis klogere efter kort tid.

D.a.u.d.a II er en EP som ikke behøver at gemme sig i sin forgængers skygge. Den bør derimod stille sig lige foran den og overshine den som har formatet til. Revolutionen er nu ikke længere kun under opsejling, men er derimod gået i land og det ligner en uundgåelig sejr til S!vas og hans gruppering.

Trackliste:
01. Viva (feat. Højre Øye)
02. #Holdet
03. Diamanter & Kemikalier
04. Det Gode Liv
05. Hacket (feat. Gilli & MellemFingaMuzik)
06. D.a.m.a.i.k.a.m (feat. L.O.C.)

cover

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Mandag den 16. september 2013, tog Sivas Torbati hele Danmark med bukserne langt nede om anklerne, da han med sin debut EP d.a.u.d.a erobrede iTunes' førsteplads med hans autotunede københavnske slangrap. Nu er han, næsten et år siden kunstnernavnet S!vas blev banket ind i danskernes bevidsthed...S!vas - Revolutionen er over os