Reptile Youth – Champagne, absinth og en hulens masse Red Bull!

Inden I læser anmeldelsen vil jeg gøre det klart for jer alle – forventningerne var store inden koncerten, da jeg skulle opleve Reptile Youth for første gang. Og de blev alle indfriet – jeg er fan ! Mads og Esben – det var vildt!

Massiv post-punk anno 2014 tilsat 2.000 volt! Dagen igennem har budt på et hav af kunstnere og nu var tiden kommet til Reptile Youth som havde æren af at byde op til vild dans. Der er meldt hattrick, da det er tredje år i træk at bandet går på scenen på Smukfest. Tydeligvis er der en del af publikum som har glædet sig til koncerten. Allerede under lydprøven var folk tændte og begyndt at synge med. Jeg oplevede sågar vores egen fotograf Lasse flyve gennem teltet med de lange linser hængende efter sig, da vi også troede koncerten gik i gang før tid. Det gjorde den ikke – det var bare publikum som bød bandet velkommen med en fandens masse koordineret støj!

Knep-dig-selv movement

Attituden er enorm og selv en humorforladt tysklærer fra Amish-samfundet, ville ikke kunne undlade at nikke med på tonerne fra Reptile Youth. Det er power, punk, synth, pop, elektro, indie – mixet i en kæmpe bowle tilsat champagne, absinth og en hulens masse Red Bull!

Publikum var primært yngre og musikken ikke fremmed for dem. Første del af koncertens højdepunkt var nummeret Heart Blood Beat, hvor denne vanvittig ukontrollerede oplevelse kulminerede med et øjeblik hvor alle trampede i takt som en antifascistisk hær på fremmarch. Det var vildt at opleve band og publikum gå så meget amok og hengive sig fuldstændig til fællesskabet og musikken.

Stikket blev trukket!

Reptile Youth er ikke fremmede for at optræde og deres rygte er kommet dem i forkøbet og meldt om voldsom intensitet. Denne koncert levede til fulde op til beskrivelsen og midtvejs i koncerten sprang forsanger Mads Damsgaard Kristiansen ud blandt sine punk-disciple. Det medførte enorm jubel og stemningen stak det helt af. Publikum bar ham, så han på et tidspunkt stod fuldstændig oprejst, og tronede over sit folk med mikrofonen rettet mod P3 Teltets top.

Stikket blev selvfølgelig trukket, men et par minutter senere var de igen samlet på scenen og koncerten fik lov til at fortsætte. Enkelte forlod festen i den ufrivillige pause, men os der blev oplevede flere hits og jeg vil især fremhæve deres nummer Speeddance, hvor publikum gjorde som befalet. Koncerten fortsatte en rum tid endnu, hvor længe ved jeg ikke præcis, jeg havde bare travlt med at nyde oplevelsen. Det hele sluttede med endnu et stage dive og efter udseende at dømme, ville vi alle have godt af et koldt langt brusebad efter koncerten. Det var så varmt og svedigt, at jeg stod med følelsen af at være gået op i flammer.

Jeg har valgt at spare en halv stjerne på trods af de ellers lovprisende ord og anbefalingen om at komme til næste Reptile Youth-koncert så hurtigt som muligt. Det skyldes som sagt ikke intensitet, publikum eller deres musik. Ganske simpelt glippede belysningen en smule og lys og røg i teltet gør det svært at se bandet, hvis ikke man står helt foran.

 

Se galleriet HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Inden I læser anmeldelsen vil jeg gøre det klart for jer alle – forventningerne var store inden koncerten, da jeg skulle opleve Reptile Youth for første gang. Og de blev alle indfriet – jeg er fan ! Mads og Esben – det var vildt! Massiv post-punk anno...Reptile Youth - Champagne, absinth og en hulens masse Red Bull!