Pattern Abuse Compilation 1

 

Nystartet pladeselskab med Jacob Bogh i spidsen har netop udgivet vinyl. Ja det rigtigt – midt i tiden hvor musikstreaming aldrig har været større og CD salget aldrig været lavere, så er det lækkert vi stadig kan købe ny musik på Vinyl. Jacob Bogh også kendt som Liquido har været aktiv på den danske elektroniske musikscene i ti år som DJ, producer og nu også label-boss.

Pladen er en blanding af forskellige genre og kunstnere. Overordnet virker det hele gennemarbejdet og med det formål at dele god musik på en, i dag, anderledes måde. Fra Poplish opfordrer vi til at støtte DK artister med at købe deres udgivelser og hvis du ønsker preview inden køb, så kan det fås på Spotify, Bandcamp og SoundCloud. Men har du ligesom os trang til engang imellem at få et nærmere bånd med din musik, så køb vinylen!!

– det ikke bare lyder lækkert. Vinyl er faktisk rigtig lækkert. Cover art fra kunstneren med det frække navn Frans Flottenheimer gør pladen til et stykke lækker kunst i både samling og hjem !

Pattern Abuse

Spotify: Various Artists – Pattern Abuse Compilation 1

Vinyl: http://pattern-abuse.bandcamp.com

iTunes: https://itunes.apple.com/dk/album/pattern-abuse-compilation-1/id861401721?l=da

SoundCloud: https://soundcloud.com/pattern-abuse

Vi har været tæt på Jacob og fået hans tanker omkring musik, forhold til substans og så er der baggrundsinfo om alle kunstnerne på den nye skive.

Jacob, vil du ikke fortælle lidt om pladen og hvordan den kom til at se dagens lys ? (hvad er det?)

Pladen er en compilation med forskellige tracks og kunstnere jeg (Jacob Bogh // Liquido red.) har været vild med det sidste stykke tid. Det er stort set kun danske kunstnere. Nogle er helt ukendte, andre har fans i udlandet eller forskellige subkulturer her i landet.

Det virker som en ret varieret plade, med både rap, techno, post punk mm.?

Det er det uden tvivl, og på den måde afspejler det også meget min egen personlige smag. Samtidig synes jeg det hænger sammen. På tværs af genrer synes jeg der er en bestemt lyd, der går igennem. Som jeg ser det er verden endelig stoppet med at være så genreopdelt. Hvor man før enten lyttede til rock eller til hiphop eller til techno har internettet betydet, at alle egentlig bare kan lytte til det de vil, uden at man nødvendigvis skal bekende sig til den ene eller anden genre. Så for mig er det herligt befriende, at prøve at udgive noget, der ikke skal styres af at punkerne hader hiphopperne eller hiphopperne synes techno er kedeligt. Sådan er det ikke mere, og så kan fællesnævneren være at det bare er fedt.

Hvilke kunstnere er på pladen, og hvordan kom den i det hele taget op at køre?

Der er en historie bag hver kunstner og hvert samarbejde, så I kan lige få dem alle helt kort.

Qloo: Det her er en fyr fra Aarhus, jeg aldrig har mødt. Han skrev en kommentar på et af mine tracks på Soundcloud om at jeg skulle tjekke hans ting ud. 9 ud af 10 gange får jeg ikke lyttet til folks musik (og 99 ud af 100 gange er det også noget lort). Men den her gang tjekkede jeg det af den ene eller anden grund.

Et par dage senere havde jeg stadig nogle af hans tracks i hovedet, og tænkte, jeg nok hellere måtte tage kontakt til ham og se om vi skulle finde ud af noget.

Rap Muhammad: En rapper fra Chicago, som jeg faktisk også kun har mødt gennem internettet. Vi lærte hinanden at kende for et par år siden, og jeg har produceret et af hans mixtapes, og så har vi lavet et par tracks sammen.

Tjek ”In a Funk”: https://soundcloud.com/pattern-abuse/most-in-a-funk

Asian Ganja Crew: AGC er Jack Rocks alternative navn. Han hedder rigtigt Jakob og er en af mine gode venner. Vi lavede ulovlige raves sammen i piratfest-crewet OPP tilbage i 2006-2008, og har DJet og lavet musik sammen on and off siden. Og så udgav jeg faktisk hans Asian Ganja Crew album Signal to Noise sidste år:

Asian Ganja Crew – Signal to Noise

Cirkular: Det her er mig og min bror. Vi laver musik sammen, hver for sig. Vi arbejder hver på noget, og så sender frem og tilbage. Gerne med en lille udfordring. Det her track startede eksempelvis med at jeg skulle gå ned i en brugt-pladebutik og vælge nogle CDer i blinde, for så at starte tracket kun med samples derfra. Det er meget sjovt.

FCAN: Min ven Lewis fra Playground introducerede mig til FCANs musik. Jeg elskede det, og hev fat i ham til Distortion for nogle år siden. Vi remixede hinanden og blev venner, og nu har han så et track med på den her compilation. Det kan være, vi laver flere ting sammen i fremtiden!

Aerphax: Jeg fandt Aerphax’ musik på nettet. Han hedder rigtigt Brian og er en utroligt nede på jorden fyr, der bare elsker at lave virkelig fedt, nogle gange funky, andre gange forstyrret musik.

Morten Bogh: Er min bror. Her har han rodet lidt med et track fra mit eget album:

Liquido – From Eternity to the Next Beat

MOTH: Det er mit nye danske yndlingsband. Bassisten er en ven fra gamle dage, den gang jeg var punker og spillede i band. Nu er han den seje punker. Han har også et pladeselskab, elektriske plader, der både udgiver MOTH og Marvelous Mosell. Og så udgiver de faktisk også mit gamle band Majambazi snart. Fedt!

Det er også en ret flot plade på den visuelle side. Hvad er historien bag?

Det er min yndlingskunstner og ven Frantz Flottenheimer, der står for Pattern Abuses visuelle side. Hans stil passer ret perfekt til det, jeg gerne vil med musikken – der er noget lidt forstyrret, lidt repetetivt uden at være maskinelt over det. På en eller anden måde bombastisk og minimalistisk på samme tid. Her er noget street art, han har lavet: http://www.idoart.dk/frantz-flottenheimer-street-art-moths/

Hvorfor overhovedet udgive musik på vinyl?

Der er selvfølgelig en million tanker og følelser bag. Men grundlæggende handler det nok bare om at komme ud med noget musik på en måde, der betyder noget. Om at give noget musik, man synes er fedt en lille smule mere identitet og nogle bedre livsvilkår.

Digital musik er nemt, og det er fedt. Men netop derfor falder værdien også. Der er ingen investering i en lille musikfil og SLET ingen investering i at streame noget. Det er lyt og videre. Man får aldrig det der forhold til musikken. Hvilket er synd, både for lytteren og for musikeren. Jeg synes selv det er kedeligt, at jeg ikke helt får de samme relationer til albums som jeg gjorde den gang man kun havde en bunke CDer. Og det er super kedeligt for kunstneren, at det, man har lagt SÅ meget arbejde i bliver reduceret til et enkelt lyt på dårlige højttalere.

Så grundlæggende handler det nok bare om at give musikken den respekt og de livsvilkår, jeg synes den fortjener.

Vi takker Jacob mange gange for både invitation til release og for at tage sig tid til at svare på spørgsmål. Samtidig lyder der en opfordring til at tjekke pladen ud hvad enten du er til digitale eller vinyle album. Best of luck og vi glæder os til næste udgivelse.

Interview og anmeldelse: Mikael Schneider

mikael@poplish.dk