B.o.B. – Underground Luxury ***

Han har leveret internationale hits som “Nothing On You“, “Both Of Us” og ikke mindst den prisvindende single “Airplanes“, han går under navnet B.o.B. og bag det gemmer sig den 25-årige Bobby Ray Simmons Jr. Han er netop nu klar med sit tredje album og der er helt sikkert et par numre som er værd at lytte til. Men samtidig er der også tracks, som man lige så godt kan springe over.

Hvis man starter med “the good news first”, så er det titler som “All I Want“, “Coastline” og “Throwback” der skal nævnes. Det er tre vidt forskellige numre, men ikke destro mindre, så er de alle af høj kvalitet, samtidig med at de afspejler B.o.B.s  alsidighed.

At han allerede i en relativ tidlig alder er en højt respekteret kunstner, kan der heller ikke sås tvivl om, når  man kigger nærmere på artisterne der gæster det nye album. Der er tale om  blandt andet Chris Brown, Future, T.I. og mange flere.

Et af albummets bedste nummer er dog førnævnte “Coastline” hvor B.o.B. har taget sagen i egen hånd og lavet et ekstravagant nummer hvor det er et mærkværdigt beat af ekkofyldte lyde, der sammen med en nærmest syngende Bobby Ray som et af de eneste numre på “Underground Luxury” bringer det lidt ned i tempo.

Men det varer ikke længe, før han igen er at finde i det højeste gear. For på albummets tiende track finder man singlen “HeadBand” hvor melodien består af henholdsvis en lys fløjten og en sample med en mandlig stemme der hurtigt og gentagende siger “hey“. Den amerikanske rapper 2 Chainz er at finde som featuring på nummeret og han giver en nogenlunde gennemsnitlig gæsteoptræden.

Netop ordet “gennemsnitlig” er et ord der generelt opsumerer “Underground Luxury“. Der er som sagt nogle gode tracks at finde, men det er hovedsageligt ikke noget at råbe hurra for. Specielt ikke når man sammenligner det med hans sidste album “Strange Clouds” som var alt andet end gennemsnitligt.

Trackliste:
01. All I Want
02. One Day
03. Paper Route
04. Ready (feat. Future)
05. Throwback (feat. Chris Brown)
06. Back Me Up
07. Coastline
08. Wide Open (feat. Ester Dean)
09. FlyMuthaFucka
10. Headband (feat. 2 Chainz)
11. John Doe (feat. Priscilla Renea
12. Cranberry Moonwalk (feat. Mike Fresh)
13. Nobody Told Me
14. Forever (feat. Playboy Tre)
15. We Still In This Bitch (feat. T.I. & Juicy J)

Cover - Enjoy! *** (3/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.