Mads Langer i Musikteatret Holstebro 28/11 *****

Udenfor var temperaturen torsdag aften meget tæt på nulpunktet. Men charmøren fra Skive Mads Langer der den seneste tid har sunget sig ind i hjertet på en stor del af danskerne, var intet mindre end brandvarm, da han gæstede Musikteatret i Holstebro.

Sammen med 5 bandmedlemmer sang han på 1 time og 45 minutter sig endnu dybere end i de knap 1200 gæster der var mødt op for at blive forført af hits som “Heartquake“, “Elephant“, “No Gravity” og resten af hans seneste album “In The Waters” der i marts debuterede på albumhitlisten som nummer 1.

Men de var ikke kun de nyeste numre der på flotteste vis blev serveret som var det mad på et sølvfad. Det var nemlig i høj grad en sand hitparade der strømmede ud af højtalerne da den 29-årige popprins spillede “Overgiver Mig Langsomt” “You’re Not Alone“, “Microscope” og ikke mindst nummeret der for virkelig satte hans karriere i gang på nationalt men også i det store udland “Fact-Fiction“.

Men ingen af de ovenstående var dog aftenens absolutte højdepunkt, men derimod da Mads Langers fantastiske nyfortolkning af Peter Bellis nummer fra 1992 med titlen “København (Fra En DC-9)“. Sammen med sit band og hans akustiske guitar tryllebandt han for en stund de fremmødte holstebroere. Dog endte det hele ud i en lidt pinlig, men ikke destro mindre sjov, hvor sangeren ikke kunne lade vær med at grine og måtte kæmpe med at holde masken mens han prøvede at holde vokalen så længe som muligt ud i et.

Det var også første aften han sang “I En Stjerneregn Af Sne” som er titelnummeret til dette års julekalender på TV2 live. Et nummer som egentlig ikke var på setlisten, men som han (da han så julepyntet der hang ned fra loftet i Musikteatret) ikke kunne holde sig fra at give en smagsprøve på. Noget der bestemt tog kegler hjem.

Koncerten bød blandt andet også på en cover-version af Christophers seneste single “Told You So“, som han også sang sammen med netop Christopher live under Danish Music Awards tidligere i november. Samt titelnummeret på hans seneste blade “In These Waters” med en interaktiv Ida Maria Østergaard (som er featuring på studieversionen) på bagtæppet.

Alt i alt var det en sublim optræden fra Mads Langer der (som han sagde) “følte sig rigtig meget på hjemmebane blandt de smukke mennesker i Holstebro“. Det gode musikalske optræden blev flere gange også krydret med små annekdoter om alt fra hårpragt til barndommen i Skive.
Han har et kæmpe, kæmpe talent og med en performance som i går, så forstår man udmærket godt, at danskerne til tider ligger for hans føder. Det gjorde 1200 af dem i hvert fald i særdeleshed torsdag aften.

IMG_3874 ***** (5/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.