Vi har her på Poplish, tidligere skrevet om den succesfulde musiker og producer “Pilfinger”, som er en del af det hittende Djämes Braun. Og nu har vi også haft os en lille snak med den travle herre.

Jeres (Djämes Brauns) karriere startede jo for alvor, da i deltog i P3’s “Karriere Kanonen” med jeres bidrag “Duft Af Bacone” som endte i en landeplage. Hvordan var det?
Det var selvfølgelig superfedt, og meget uventet egentligt. Det resulterede i et hav af venue og clubjobs, hvor vi virkeligt kunne mærke den massive respons fra publikum. Den positive modtagelse af vores musik og vores interne univers har gjort os varme om hjertet.

Hvordan opstod Djämes Braun?
-Kenno (den anden sanger i Djämes Braun) og jeg har været venner siden teenage-årene. Vi har altid elsket at være i studiet og hygge os med at lave musik, som et afbræk fra hver vores travle hverdag. Det har været vores hemmelige klub, da vi havde lavet “Duft Af Ba-cone” foreslog Kenno at vi sendte det ind til Karriere Kanonen, og jeg var med på idéen, selvom vi egentligt bare lavede nummeret for vores egen hygges skyld. Da vi skulle submitte sangen skulle vi finde på et bandnavn. Jeg kiggede i min iphone’s notesblok hvor jeg altid skriver idéer ned og stødte på navnet Djämes Braun. Det stod lige ved siden af Asti Lindgreen og Justin Riefer. Kenno var gået kold på sofaen, så da han vågnede op, var han fuldbyrdigt medlem af et band. Haha!

Du har jo lige nu massiv personlig succes i det store USA. Hvordan er det at udleve en hver dansk musikers drøm?
-Det er ligeså fedt som det er hårdt. Det kræver meget at opbygge og vedlige holde et amerikansk netværk, samtidig med at køre en karriere i Danmark. Musikindustrien i USA er 90% politik, og jeg har aldrig signet med et publishing selskab eller en manager, men er i færd med at arbejde mig ind i systemet på egen hånd. Det tager tid, og tålmodighed og hårdt arbejde er nøgleordene. Når det er sagt er det fantastisk at arbejde med folk der er så officielle som f.eks. Young Money og Roc-A-Fella campen, og et hav af sangskrivere og artister der har gigantiske hits på CV’et. Der er en anden vibe i studierne i USA som jeg har forelsket mig i, og som jeg selv gør meget ud af at have i mit eget studie i Danmark.

Du er nomineret i kategorien “Årets Bedste Producer” til DDJA 2013. Hvordan ser du dine vinder chancer?
-Det er svært at sige. Det kommer jo an på hvad juryen bedømmer Årets Bedste Producer udfra. Jeg har masser af kærlighed for de andre nominerede og deres musik, så jeg vil nok trække kliché kortet og understrege at jeg er stolt af at være nomineret i sådan en prestigefyldt kategori.

Hvordan endte sangen “Don’t Wanna Be Waiting”, fra at blive skrevet i dit kolonihavehus, til pludselig at ligge nummer 2 og 4 i henholdsvis USA og England på de helt store radiolister, og en musikvideo til 1,5 million kroner?
Ja det er lidt syret. Produktionen havde jeg lavet halvt i USA og halvt i Danmark. Jeg vidste at Randy Jackson (producer, og dommer i talentshowet “American Idol”) havde vist interesse for den, da den passede godt til én af hans artister. Den amerikanske sangskriver, jeg havde startet med at have inde over, kom ikke op med noget, og ville hellere sidde derhjemme og “braine” på den. Men da der ikke kom noget tilbage fra ham, ville jeg lave en melodi for at gøre det nemmere for ham at sætte lyrik til. Da jeg lavede melodien i mit kolonihavehus kom ordene tilfældigt med ud. Jeg indspillede mig selv på vokal, og sendte den til Randy. Indenfor en time ringede han tilbage selvom han var under optagelserne i American Idol og sagde: “Yo Pil, we got one!” Videoen er instrueret af Matt Alonzo der bl.a. har instrueret The Game, Xzibit, Far East Movement, Snoop Dogg og Odd Future.

Hvad kan vi forvente os af “Pilfinger” i den nærmeste fremtid? Bliver han i Djämes Braun? Kan vi forvente en solo karriere? Eller forsætter han som han gør nu?
-Det er svært at sige. Lige nu åbner der sig en masse døre. Djämes Braun er vores “Love child” så det slipper jeg ikke, så længe vi har det sjovt og fedt i den konstellation. Vi er igang med vores 2. EP, har et hav af clubjobs resten af året og en masse spillesteder og festivaller, med vores backingband. – Men du kan være sikker på at jeg bliver ved med at producere en masse nye såvel som etablerede artister på danske scene, og et fortsat “grind” i USA.

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Forhåbentligt det samme sted, bare i større målestoksforhold. Så længe jeg bliver udfordret kreativt og har det fedt, er der ingen begrænsninger.

Vi siger tusind tak til Lasse, og ønsker ham al held og lykke på hans videre rejse ud i den internationale musikbranche. Og vi glæder os selvfølgelig til at hører den omtalte kommende EP fra Djämes Braun.


“Pilfinger” nyder livet i det store USA hvor han lige nu har stor succes.